Klage over morfin indgivet i vene der skulle have været givet i pilleform
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes behandling af den 10. juli 2009 på , , da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hendes behandling af den 8. juli 2009 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge B for hendes behandling af den 9. juli 2009 på, , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge C for hans behandling af den 9. juli 2009 på, , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 2 for hendes behandling af den 9. juli 2009 på , , da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge D for hans be-handling af den 10. juli 2009 på, , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge E for hans behand-ling af den 11. juli 2009 på, , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge F for hans behandling af den 12. juli 2009 på, , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge G for hans behandling af den 13. juli 2009 på, , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
1085008P
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 15. november 2012
Speciale:
Kirurgi
Faggruppe:
Læger, Sygeplejersker
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes behandling af <****> den 10. juli 2009 på , <****>, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 8. juli 2009 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge B for hendes behandling af <****> den 9. juli 2009 på, <****>, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge C for hans behandling af <****> den 9. juli 2009 på, <****>, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 2 for hendes behandling af <****> den 9. juli 2009 på , <****>, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge D for hans be-handling af <****> den 10. juli 2009 på, <****>, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge E for hans behand-ling af <****> den 11. juli 2009 på, <****>, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge F for hans behandling af <****> den 12. juli 2009 på, <****>, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge G for hans behandling af <****> den 13. juli 2009 på, <****>, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Patientklagenævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Patientklagenævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At ikke modtog en korrekt behandling hos lægerne den 8. juli 2009.
har hertil blandt andet anført, at lægen fejlagtigt vurderede, at der var tale om en fibersprængning, selvom han havde fortalt, at han havde noget i lysken, der "poppede ind og ud".
2. At ikke modtog en korrekt behandling på, i perioden fra den 9. til den 13. juli 2009.
har hertil blandt andet anført, at lægerne ville have kunnet konstatere, at der var tale om brok, hvis de havde undersøgt ham tilstrækkeligt.
3. At ikke modtog en korrekt pleje på, i perioden fra den 9. til den 13. juli 2009.
har hertil blandt andet anført, at han fik indgivet morfin i venen, selvom lægen havde sagt at virkningen deraf var ukontrollerbar, og at morfinen derfor skulle gives i pilleform.
Begrundelse
Med mindre andet er anført, fremgår oplysningerne af journalen.
Begrundelse for afgørelse af 1. klagepunkt
oplyste den 8. juli 2009 praktiserende læge om højresidige lyskesmerter gennem nogen dage, opstået efter en forkert bevægelse. Det blev endvidere oplyst at afføringen var uændret.
Læge fandt ved undersøgelse af maven, at denne var adipøs uden udfyldning i lysken og ved undersøgelse for brok kunne dette ikke påvises, ej heller anslag ved anvendelse af bugpresse.
Læge oplyste om, at det kunne være brok alligevel, og oplyste om faresignaler herved og opfordrede til fornyet lægekontakt ved forværring i tilstanden.
Læge har i sin udtalelse til sagen anført at hun på baggrund af den normale objektive undersøgelse anså, at smerterne måtte være muskulært udløste på baggrund af den forkerte bevægelse oplyste om.
Lægen har endvidere oplyst, at ikke som anført i klagen oplyste hende om, at ”noget poppede ud og ind”, idet dette i så fald ville have fremgået af journalen.
Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvorvidt ved konsultationen oplyste om fornemmelse af, at noget poppede ud og ind i lysken. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tilsidesætte læge s påstand om, at en sådan oplysning ville have fremgået af journalen.
Nævnet kan oplyse, at det i starten kan være umuligt at erkende et mindre lyskebrok hos en overvægtig person selv efter en nok så grundig objektiv undersøgelse. Lægen må da nøjes med at informere patienten om risikoen for, at der måske alligevel er et brok under udvikling, og opfordre til ny lægekontakt ved behov.
Det er nævnets vurdering, at læge foretog en relevant undersøgelse af .
På denne baggrund finder nævnet, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, ved sin behandling af den 8. juli 2009 i sin klinik.
Begrundelse for afgørelse af 2. klagepunkt
blev den 9. juli 2009 indlagt på, , med pludseligt opståede smerter i højre lyske samt fornemmelse af en bule samme sted.
Læge B foretog en udvendig føleundersøgelse af s mave og fandt den blød og uden udfyldninger. Særligt kunne hun ikke føle nogen bule i lysken, men hun bemærkede en smertereaktion, når var i stående stilling.
Det er nævnets vurdering, at læge B foretog en relevant undersøgelse af og rapporterede sine observationer videre til afdelingslægen.
På denne baggrund finder nævnet, at den behandling modtog af læge B på i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. juli 2009 på
Afdelingslæge C undersøgte den 9. juli 2009 s mave og kunne ikke finde tegn på brok i lysken. Undersøgelsen blev besværliggjort på grund af overvægt, og afdelingslægen besluttede at observere under indlæggelse natten over og give ham smertestillende medicin i form af 10 mg morfin i venen ved behov.
Nævnet kan oplyse, at diagnosen brok i lysken stilles ved en føleundersøgelse, hvorved lægen kan føle en frembuling. Der findes ingen anden metode eller undersøgelse, som mere præcist kan påvise brok i lysken. Derfor er diagnosen brok i lysken altid behæftet med en usikkerhed, som er større jo mindre brokket er og jo mere overvægtig patienten er i området. Endelig er der andre sygdomme eller tilstande, som kan forårsage smerter i lysken og ligne lyskebrok.
Det er nævnets vurdering, at afdelingslæge C foretog en relevant undersøgelse af og på relevant vis ordinerede observation natten over og smertestillende behandling.
På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge C ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af på, , den 9. juli 2009.
Den 10. juli 2009 foretog reservelæge D en udvendig føleundersøgelse af s mave og kunne ikke bekræfte diagnosen lyskebrok. Reservelægen besluttede fortsat at observere ham, fordi der fortsat var ømhed i lysken ved føleundersøgelsen.
Da reservelæge D ikke havde nogen forklaring på s gener vurderede han resultatet af betændelsesprøverne og målte temperatur, da der kunne være tale om betændelse, men prøverne for disse var stort set normale.
Da reservelæge D fandt påvirket af morfinen, i form af uklar tale, stoppede han behandlingen med denne.
Det er nævnets vurdering, at reservelæge D foretog en relevant undersøgelse af og på relevant vis stoppede behandlingen med morfin, da han fandt at var påvirket heraf.
På denne baggrund finder nævnet, at reservelæge D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 10. juli 2009 på, .
Den 11. juli 2009 foretog overlæge E en udvendig føleundersøgelse af s hofte, mave og lyskeregion. Han kunne ikke finde tegn på brok eller nogen anden forklaring på de smerter, som bragte på hospitalet.
Det er nævnets vurdering at overlæge E foretog en relevant undersøgelse af .
På denne baggrund finder nævnet, at overlæge E handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard på , den 11. juli 2009 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
1. reservelæge F overflyttede den 12. juli 2009 til ortopædkirurgisk vurdering, idet havde smerter i hoften, og idet en røntgenundersøgelse af hoften havde givet mistanke om revne (fissur) i knoglen.
Den 12. juli 2009 blev der foretaget en CT-skanning, som afkræftede fissurmistanken, og blev flyttet tilbage til, , og blev undersøgt af 1. reservelæge F, som genfandt et brok i lysken, som angivet af lægerne på .
Nævnet kan oplyse, at det at identificere et brok ofte er behæftet med stor vanskelighed, fordi det i de fleste tilfælde kan forsvinde og være fremme afhængig af trykket inde i bugen.
Det er nævnets vurdering, at 1. reservelæge F den 12. juli 2009 foretog relevante undersøgelser af .
På denne baggrund finder nævnet, at 1. reservelæge F handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, ved behandlingen af den 12. juli 2009 på .
Den 13. juli 2009 foretog læge G brokoperation af .
Under operationen fandt han et brok i lysken. Frembulningen bestod af væske fra bugen, som trængte ud gennem en svaghed i musklen i lysken. Brokket blev fjernet, og som forstærkning af muskulaturen blev et net af kunststof syet ind (Lichtensteins metode).
Det er nævnets vurdering, at læge G foretog operationen af på relevant vis.
På denne baggrund finder nævnet, at læge G handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, ved behandlingen af den 13. juli 2009 på .
Begrundelse for afgørelse af 3. klagepunkt
Den 9. juli 2009 blev der ved indlæggelsen ordineret smertestillende ved behov (analgetica p.n), og det blev anført, at der kunne gives morfin 10 mg. direkte i en vene og efter behov (i.v., p.n.).
Det fremgår af sygeplejerske 2s optegnelser i sygeplejejournalen den 9. juli 2009, at hun gav 10 mg morfin i.v. kl. 22.30.
Det er nævnets vurdering, at sygeplejerske 2 gav morfin, i såvel den mængde, som på den måde det var ordineret af den for behandlingen ansvarlige læge.
På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, ved behandlingen af den 9. juli 2009 på .
Det fremgår af sygeplejerske 1s optegnelser fra nattevagten den 10. juli 2009, at fik morfin i.v. kl. 2.20. Hun har i sin redegørelse til sagen oplyst, at hun gav 10 mg. morfin kl. 2.20.
Det fremgår yderligere af sygeplejerske 1s optegnelser fra den 10. juli 2009, at var højlydt klagende kl. 4.30, og at han igen fik morfin i. v. med god virkning. Hun har i sin redegørelse til sagen anført, at hun igen gav 10 mg., og har i sygeplejejournalen anført, at den maksimale dosis var sat til 2 ml. pr. døgn, og at den maksimale dosis dermed var overskredet, og at denne måtte sættes højere til stuegangen næste dag.
Det er nævnets vurdering, at sygeplejerske 1 gav morfin på den måde, som det var ordineret.
Det er videre nævnets vurdering, at sygeplejerske 1 den 10. juli kl. 4.30 skulle have kontaktet den for behandlingen ansvarlige læge med henblik på at få ordineret yderligere eller ændret smertebehandlingen, idet den ordinerede maksimale dosis var nået kl. 2.20.
Sygeplejerske 1 har i partshøringssvar til sagen anført, at det elektroniske medicinsystem registrerer indeværende døgn og dermed ikke gør opmærksom på når ordineret dagsdosis er overskredet, hvis dette sker i forbindelse med midnat.
Det er nævnets opfattelse, at det er sygeplejerskens opgave at vurdere smertebehandling og behov herfor hos patienten, og at dette ikke bør bero på medicinsystemets muligheder.
Det er nævnets vurdering, at havde en uafklaret smerteproblemstilling og at de herfor var givet en relativt stor dosis morfin indenfor et tidsrum på mindre end 8 timer, samt at dagsdosis indenfor dette tidsrum var overskredet.
På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, ved behandlingen af den 10. juli 2009 på .