Klage over at vagtlæge ikke opdagede blodprop i hjertet hos hjertepatient

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 27. september 2008 i lægevagtkonsultationen i , jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

0977522

Offentliggørelsesdato:

søndag den 20. juni 2010

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 27. september 2008 i lægevagtkonsultationen i <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


kontaktede den 27. september 2008 klokken 8.48 telefonisk lægevagten, idet han hostede og havde ondt i brystet. Der blev aftalt konsultation.

Klokken 9.26 blev undersøgt af vagtlæge i lægevagtskonsultationen i . På baggrund af den foretagne undersøgelse blev der opstartet behandling med penicillin (Primcillin).

s hustru henvendte sig to timer senere atter telefonisk til lægevagten, idet havde fået tiltagende vejrtrækningsbesvær. Lægevagten rekvirerede en akut ambulance.

Det fremgår, at døde på sygehuset to timer senere, og en efterfølgende obduktion viste, at var død af en blodprop i hjertet.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• at ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge den 27. september 2008.

Det er herved anført, at , der var kendt hjertepatient, klagede over brystsmerter og vejrtrækningsproblemer og at vagtlæge stillede diagnosen lungebetændelse og gav penicillin. Senere samme dag afgik ved døden og obduktionen viste, at han havde haft en blodprop.


Nævnets afgørelse af klagen


Læge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 27. september 2008.


Begrundelse


Ifølge visitationsnotatet hostede meget og havde smerter i brystet.

Ifølge journalen fik læge oplyst, at havde hoste, ikke havde kunnet sove om natten, havde vejrtræknings problemer og havde haft dette i sidste uges tid.

Ved stetoskopi af s lunger fandt læge ifølge journalen, at der var tegn på, at havde lungebetændelse, hvorfor der blev opstartet behandling med penicillin. Videre fremgår, at læge informerede om faresignaler, som betød, at skulle genhenvende sig.

Læge har i sin udtalelse til sagen anført, at såvel oplysningerne i henvisningen fra visitator vagten (pt. hoster meget, smerter i brystet) som de oplysninger som gav ham viste symptomer, der primært henviste til lungeproblemer.

Videre ifølge udtalelsen klagede ved konsultationen, udover sine almindelige, svære kroniske lidelser, ikke over brystsmerter eller andre symptomer, som kunne pege i retning af akutte hjerteproblemer eller blodprop.

Nævnet kan oplyse, at der igennem de senere år er gennemført omfattende undersøgelser, der har medført en dramatisk forbedring af behandlingen ved akut blodprop i hjertet. Disse forbedringer er opnået dels ved nye behandlingsmetoder på de hjertemedicinske afdelinger, dels ved en forbedret indsats i den præhospitale fase. Der er på denne baggrund publiceret flere vejledninger omkring den præhospitale fase, hvor det fremhæves at alle patienter med formodet blodprop i hjertet bør transporteres i ambulance, og ambulancetransporten bør rekvireres som udrykningskørsel (”kørsel 1”) Fælles for disse vejledninger er, at trykken/smerter/ubehag i brystet synonymt skal opfattes som muligt akut koronart syndrom.

Det er nævnets vurdering, at læge på baggrund af oplysningerne i visitationsnotatet burde have uddybet s klage over brystsmerter, og på baggrund af klagen over vejrtrækningsproblemer igennem en uge i kombination med smerter i brystet burde have opfattet symptomerne som muligt akut koronart syndrom.

Det er videre nævnets vurdering, at det i denne forbindelse ikke er afgørende, at var symptomfri ved den aktuelle samtale.

Endelig er det nævnets vurdering, at overvejelser om andre mulige diagnoser må være sekundære, indtil afklaringen af mulig hjertesygdom har fundet sted.

Samlet finder nævnet således, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. september 2008.