Klage over beslutning om personlig skærmning af kvinde med spiseforstyrrelser

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn den 4. februar 2008 vedrørende beslutning om personlig skærmning af fra den 9. januar 2008 på .

Sagsnummer:

0974606

Offentliggørelsesdato:

søndag den 20. september 2009

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn <****> den 4. februar 2008 vedrørende beslutning om personlig skærmning af <****> fra den 9. januar 2008 på <****>.

Hændelsesforløb


er en 24-årig kvinde, der siden 13 års alderen har været i kontakt med psykiatrien på grund af spiseforstyrrelse og svær personlighedsforstyrrelse. Hun har således dels under tvang dels frivilligt gentagne gange været behandlet i psykiatrisk regi på grund af overhængende risiko for at dø af ekstrem afmagring med deraf følgende påvirkning af kroppens vitale funktioner.

Den 24. oktober 2007 blev med hjemmel i sin behandlingsdom tvangsoverflyttet til en lukket afdeling på , for at sikre en akut livsreddende vægtstigning og normalisering af elektrolytbalancen. Hun absenterede sig imidlertid fra afdelingen den 4. december 2007, hvorefter hun blev udskrevet den 12. december 2007.

Den 19. december 2007 blev indlagt frivilligt på , og den 20. december 2007 blev det vurderet, at hun skulle tvangstilbageholdes, såfremt hun forlangte sig udskrevet.

Ved indlæggelsen var s vægt 36,7 kilo. Det blev vurderet, at hendes liv var i overhængende fare på grund af den lave vægt.

Under indlæggelsen blev behandlet med udgangspunkt i holdningsplanen fra den tidligere indlæggelse. Holdningsplanen skred imidlertid i løbet af indlæggelsen, hvorfor s vægt under indlæggelsen også var svingende fra 36,7 kg til 40. Hun var diskussionslysten og splittet med hensyn til indtagelse af mad, aktivitetsniveau og vejning og fremtrådte svært realitetsforstyrret vedrørende disse forhold.

Den 4. januar 2008 viste blodprøver, at havde marginalt lave elektrolytter.

Den 7. januar 2008 blev det vurderet at ikke kunne opnå en væsentlig bedring eller lindring af tilstanden, hvorfor det besluttedes at hun skulle begrænses i aktivitetsniveau samt følge diæt fremover.

var ikke enig i behandlingsstrategien, hvorfor hendes indlæggelse den 7. januar 2008 blev ændret til en indlæggelse i henhold til behandlingsdommen.

Den 8. januar 2008 blev der lagt en behandlingsplan for , hvoraf fremgik, at hun skulle behandles efter en ny holdningsplan, og at hun var under skærmning. Af holdningsplanen fremgår det, at var skærmet på niveau 3 og havde fast vagt i alle døgnets timer. Vagten skulle sidde hos , når hun indtog sine måltider. Hun måtte være oppe 2 timer i dagvagten og aftenvagten, men kun på sin egen stue. Vandet skulle være lukket og måtte kun åbnes ved toiletbesøg og det daglige bad, under opsyn af personalet.

Af tvangsprotokollen fremgår det, at der blev iværksat personlig skærmning over 24 timer den 9. januar 2008 for at afværge selvmord eller skade på eget eller andres helbred.

Klagen


klagede over beslutningen om personlig skærmning til Det Psykiatriske Patientklagenævn .

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse
Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 4. februar 2008 beslutningen om personlig skærmning af .

Afgørelse af anken


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 4. februar 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn vedrørende personlig skærmning af .

Begrundelse


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at betingelserne for at iværksætte personlig skærmning af uden hendes samtykke var opfyldt, idet det var nødvendigt at afværge, at hun udsatte sit eget helbred for betydelig skade.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har herved lagt vægt på, at s liv var i overhængende fare på grund af hendes lave vægt, ligesom blodprøver viste, at hun havde marginalt lave elektrolytter. Nævnet har videre lagt vægt på, at det ikke var muligt at etablere et samarbejde med vedrørende behandlingen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at personlig skærmning opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at samarbejde med omkring indtagelse af mad, og begrænsning af aktiviteter, hvilket ikke havde vist en bedring i forhold til hendes meget lave vægt.

Nævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn .