Klage over operation med fjernelse af bryst på grund af smerter

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af den 26. september i kirurgisk ambulatorium, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af den 16. oktober 2002 i kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0446916

Offentliggørelsesdato:

lørdag den 20. november 2004

Speciale:

Karkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 26. september i kirurgisk ambulatorium, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 16. oktober 2002 i kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 29. august 2002 var til undersøgelse i kirurgisk ambulatorium, , på grund af smerter og ømhed i højre bryst. Der blev iværksat medicinsk behandling med henblik på nedsættelse af kirtelvævsaktiviteten.

Ved kontrolundersøgelse den 26. september 2002 oplyste , at den iværksatte behandling ikke havde haft nogen effekt, hvorfor det blev aftalt, at hun skulle have fjernet brystet.

Den 16. oktober 2002 blev opereret på kirurgisk afdeling, , med fjernelse af kirtelvævet fra højre bryst med samtidig bevarelse af den overliggende hud og brystvorte.

I forløbet efter operationen kom der komplikationer med væskedannelse i hulrummet, som blev udtømt fire gange.

Ved kontrol den 23. januar 2003 konstaterede overlæge B ifølge journalen, at der var tilkommet komplikationer i form af arvævsdannelse, idet huden voksede unormalt fast til brystvægen, hvilket medførte smerter samt indskrænket bevægelsesfrihed af armen. blev herefter henvist til plastikkirurgisk afdeling, hvor man senere tilbød rekonstruktion af højre bryst ved at flytte en rygmuskel med tilhørende hud fra ryggen til brystområdet for at give fylde.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling ved operation med fjernelse af cyster i højre bryst, idet brystet efterfølgende er blevet så indfaldent, at det skal genetableres ved et plastikkirurgisk indgreb.

2. At ikke modtog en korrekt information forud for indgrebet om mulighederne efter operationen.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. september 2002 i kirurgisk ambulatorium, .

Overlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. oktober 2002 i kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Den 29. august 2002 var til forundersøgelse hos overlæge B i kirurgisk ambulatorium, , på grund af smerter og ømhed i højre bryst.

Det fremgår af journalen, at i et par måneder havde haft udtalt ømhed ved den mindste berøring. Hun havde fået foretaget mammografi, som havde vist, at kirtelvævet i højre bryst var en smule mere udpræget end i venstre bryst. Der var endvidere foretaget ultralydsundersøgelse, som havde vist små cyster (væskeansamlinger) i begge bryster. Herudover var der foretaget celleundersøgelse, som havde vist normale celler.

Det fremgår endvidere af journalen, at overlæge B fandt, at der ikke var mistanke om nogen ondartede forhold. Ved den kliniske undersøgelse fandt overlæge B således fibroadenomatose (hormonbetinget godartet fortykkelse i kirtelvævet) i begge bryster, som var lidt mere udpræget på højre side. blev informeret om, at en operation, som kunne hjælpe, næppe vil kunne blive mindre end en fjernelse af hele brystet. Det blev besluttet, at forsøge med medicinsk behandling af kirtelvævsaktiviteten (Parlodel) og aftalt, at skulle komme til kontrol efter en måned.

Nævnet kan oplyse, at smerter, hævelse i brystkirtelvævet og dannelse af små væskeansamlinger i vævet er en meget hyppig forekommende tilstand hos kvinder forårsaget af de kvindelige hormoner. Den sædvanlige behandling af tilstanden er, at man først og fremmest udelukker mere alvorlige årsager til brystsymptomer ved at lave mammografi og/eller ultralydsundersøgelse eventuelt suppleret med celleundersøgelse.

Det er nævnets vurdering, at de undersøgelser, som havde fået foretaget forud for konsultationen den 29. august 2002 alle var forenelige med hormonbetinget hævelse i kirtelvævet.

Nævnet kan oplyse, at langt de fleste kvinder kan acceptere symptomerne herpå, hvis der informeres om den hormonale baggrund herfor samt informeres om, at symptomerne intet har med kræft eller alvorlige sygdomme at gøre. Hos en brøkdel af de berørte kvinder er symptomerne så generende eller vedvarende, at man anbefaler medicinsk behandling, som modvirker den hormonale påvirkning i kirtelvævet.

Nævnet finder på den baggrund, at den behandling modtog af overlæge B den 29. august 2002 i kirurgisk ambulatorium, , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Den 26. september 2002 blev på ny set i kirurgisk ambulatorium. Overlæge A noterede i journalen, at behandlingen med Parlodel ikke havde haft nogen effekt, at s smerter ødelagde hendes hverdag, og hun ikke kunne arbejde. Ved undersøgelsen blev der fundet udtalt ømhed af brystet.

Det fremgår endvidere af journalen, at havde overvejet ganske nøje og faktisk havde besluttet sig for, at hun gerne ville have fjernet brystet. Det blev derfor aftalt, at der skulle foretages operation med fjernelse af brystet.

Overlæge A har anført i sin udtalelse, at det blev aftalt med , at hun skulle have fjernet alt kirtelvævet på højre side med henblik på senere rekonstruktion af brystet på plastikkirurgisk afdeling.

Nævnet kan oplyse, at man normalt ikke vil afgøre effekten af den givne medicinske behandling for hormonbetinget hævelse i brystet, før der er gået 3 måneder. Hvis den givne medicinske behandling ikke hjælper efter 3 måneder, vil man normalt anbefale en anden form for medicinsk behandling, som man igen vil afprøve i en ny 3 måneders periode. Der er mindst 5 forskellige former af medicinsk behandling, som kan anvendes med god effekt i denne situation. Langt de fleste patienter får lindring af deres symptomer med én eller anden form for medicinsk behandling.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det er yderst sjældent, at man vil anbefale fjernelse af brystet på grund af brystsmerter, også hos de ganske få kvinder, som ikke reagerer overfor medicinsk behandling, selv om disse kvinder plæderer for fjernelse af brystet.

Nævnet finder på denne baggrund, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge A ved undersøgelsen den 26. september 2002 vurderede, at der var indikation for fjernelse af s højre bryst, idet han burde have forsøgt med medicinsk behandling i en længere periode.

Den 16. oktober 2002 blev indlagt på kirurgisk afdeling, , med henblik på operation.

Det fremgår af journalen, at på ny havde en samtale med overlæge A, og at hun fortsat var indstillet på, at alt brystvævet skulle fjernes, men at hun ikke var indstillet på at udsætte indgrebet. blev samme dag opereret af overlæge B med fjernelse af alt kirtelvævet fra højre bryst side med bevarelse af den overliggende hud og brystvorte (subkutan mastektomi).

Nævnet finder, at den behandling modtog af overlæge B ved operationen den 16. oktober 2002 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet der ved subkutan mastektomi bør foretages en samtidig plastikkirurgisk rekonstruktion af brystet, da fordelene ved at bevare hudvævet ellers går tabt. De opståede komplikationer umiddelbart efter operationen i form af væskeansamling og uregelmæssig fiksering af huden var således i høj grad forventelige komplikationer til det foretagne indgreb.

Nævnet finder endvidere, at indgrebet burde havde været foretaget i samarbejde med en plastikkirurg, som havde erfaring i sådanne indgreb. Det forhold, at ikke umiddelbart var interesseret i at få foretaget indgrebet med samtidig rekonstruktion på grund af ventetid, indicerede efter nævnets vurdering ikke, at man skulle have valgt den anvendte løsning.