Klage over manglende strålebehandling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge for hendes behandling af i perioden fra den 4. oktober 2000 til den 10. april 2001 på onkologisk afdeling, .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af i perioden fra den 4. oktober 2000 til den 10. april 2001 på onkologisk afdeling, .

Sagsnummer:

0336305

Offentliggørelsesdato:

lørdag den 19. april 2003

Speciale:

Kræftsygdomme (onkologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 4. oktober 2000 til den 10. april 2001 på onkologisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 4. oktober 2000 til den 10. april 2001 på onkologisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb



Den 31. august 2000 var til undersøgelse på kirurgisk afdeling, , på grund af hævelse af højre arm. Ved vævsprøve blev der påvist kræft metastase i højre armhule. Mammografi havde vist væskeansamling (ødem) og mulig diffus kræftspredning (mastitis carcinomatosa) i brystet. Der var endvidere mistanke om metastaser omkring højre kraveben. Ved konference imellem brystkirurgisk afdeling og onkologisk afdeling den 19. september 2000, blev der ikke fundet grundlag for yderligere undersøgelser. blev herefter henvist til lindrende strålebehandling på onkologisk afdeling, .

I mellemtiden fik på eget initiativ foretaget helkrops-ultralydskanning hos praktiserende speciallæge. Ultralydscanningen viste, som tidligere påvist, forandringer i højre armhule, men det var ikke muligt at lokalisere den primære kræftsvulst. Speciallægen henviste til PET-skanning på .

Den 5. oktober 2000 var til undersøgelse hos afdelingslæge , onkologisk afdeling, hvor der blev fundet flere lymfeknuder i højre armhule og én lymfeknude omkring kravebenet. Læge fandt, at der i øvrigt ikke var tegn på yderligere spredning af sygdom, og ordinerede på denne baggrund strålebehandling mod de påviste forandringer med henblik på at mindske tendensen til at udvikle væskeansamlinger i højre armhule.

Den 12. oktober 2000 viste PET-skanningen tre områder med vævsforandringer midt i brystkassen, tæt på spiserør og luftrør. Der blev herefter den 19. oktober 2000 indledt lindrende strålebehandling.

Den 26. oktober 2000 var til uddybende samtale hos afdelingslæge vedrørende PET-skanning.

I perioden fra den 19. til den 31. januar 2001 fik på eget initiativ på udenlandsk sygehus foretaget stereotaktisk strålebehandling af vævsforandringer påvist ved PET-scanning uden forudgående vævsprøve fra forandringerne.

Den 26. februar 2001 var til ambulant undersøgelse hos overlæge med henblik på vurdering af muligheden for kirurgisk at fjerne en lymfeknude over højre kraveben. Overlæge fandt, at forandringerne var svundet efter den foretagne strålebehandling og ikke længere forekom ondartede. Der kunne ikke længere føles forandringer i højre armhule. Fra væskeansamlingen på højre bryst blev udtaget to vævsprøver.

Den 8. marts 2001 blev sat i antiøstrogenbehandling med Tamoxifen, idet vævsprøverne havde vist kræftvæv, der dog ikke havde østrogen- eller progesteron-receptorer. Endvidere blev der ordineret lindrende strålebehandling mod brystet.

Med henblik på at vurdere effekten af den i udlandet foretagne strålebehandling mod luftrør, spiserør og brystkasse og efter anmodning fra det svenske behandlingssted, med henblik på at vurdere effekten af den stereotaktisk strålebehandling, ordinerede overlæge den 26. februar 2001 en CT skanning og en PET skanning.

Den 27. marts 2001 viste CT skanningen metastaser i lunger, knogler og lever. Den 30. marts 2001 viste PET skanning, at de stereotaktisk behandlede områder med forandringer i brystkassen var svundet, men at nye var kommet til her, i højre lunge og flere steder i bughulen.

døde den 5. maj 2001.

Klagen



Der er klaget over følgende:

1. At ikke blev tilbudt stereotaktisk strålebehandling,

2. At ikke blev tilbudt vaccine mod lungebetændelse og influenza

3. At lægerne ikke på et tidligere tidspunkt end tilfældet tilbød CT-scanning og PET-scanning med henblik på at fastslå den endelige diagnose.



Nævnets afgørelse af 1. og 3. klagepunkt


De læger på onkologisk afdeling, der var involveret i behandlingen af , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse



Det fremgår af journalen den 5. oktober 2000, at blev henvist fra kirurgisk afdeling, da der var blevet fundet lymfeknuder med kræft (adenocarcinoma) i højre armhule.

Nævnet kan oplyse, at i en situation, hvor der hos en kvinde bliver fundet kræft af typen adenocarcinom i en lymfeknude i en armhule, bliver det almindeligvis antaget, at sygdommen er udgået fra brystet. Det gælder også i situationer, hvor der ikke umiddelbart kan påvises en knudedannelse i brystet. Det udelukker ikke, at udgangspunktet for kræften i virkeligheden er lungen.

Ifølge journalen den 5. oktober 2000 blev henvist til en PET skanning den 12. oktober 2000 for at finde primærknuden.

Nævnet kan oplyse, at vigtigheden af at finde et andet udgangspunkt for kræften end brystkræft, afhænger af, om en sådan viden medfører andre behandlingsmuligheder for patienten. Hvis man på forhånd kan indse, at det ikke vil ske, er spørgsmålet om oprindelsesstedet uden nogen form for praktisk konsekvens bortset fra, at patienten må lægge krop til en række nyttesløse undersøgelser.

Det fremgår endvidere af journalen den 5. oktober 2000, at afdelingslæge fandt, at der var en tydeligt hævelse (lymfødem) af højre arm, og en lymfeknude ved halsroden på højre side. På denne baggrund fandt afdelingslæge anledning til tilbyde lindrende strålebehandling.

Det er nævnets vurdering, at der på denne baggrund forelå en kræftsygdom med fjernmetastaser, og uanset hvilken kræftsygdom, der måtte have været udgangspunktet, var behandlingstilbuddet reelt begrænset til lindrende behandling.

Det er videre nævnets vurdering, at sygdomsbilledet mest lignede brystkræft, hvilket fandt støtte i den biopsi og den mammografi, der var blevet gennemført.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at det ikke tjente noget formål at søge at lokalisere en andet udgangspunkt end brystkræft, da det ikke havde konsekvenser i form af et andet behandlingstilbud end den strålebehandling.

Ifølge journalen den 19. oktober 2000 startede strålebehandlingen med 3 x Gy x 10, 4-5 F/W, mod de områder, der gav gener.

Nævnet kan oplyse, at den dosis stråler, der blev anvendt, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Videre kan nævnet oplyse, at eventuel yderligere behandling af brystkræft havde omfattet kemoterapi.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det i den forbindelse er underordnet, om der bliver anvendt stereotaktisk strålebehandling eller en anden form for strålebehandling. De videnskabelige undersøgelser, der kan blive anvendt til vurdere denne problemstilling (fx en nylig offentliggjort undersøgelse i det anerkendte tidsskrift ‘British Medical Journal’) viser, at patienterne hverken lever længere eller bedre af den grund.

Det fremgår af journalen den 26. oktober 200, at kom til samtale på onkologisk afdeling vedrørende svaret på PET-skanningen. Skanningen havde vist 3 områder med vævsforandringer midt i brystkassen, tæt på spiserøret og ved luftrør.

I perioden fra den 19. til den 31. januar 2001 fik på eget initiativ stereotaktisk strålebehandling på et udenlandsk sygehus.

Det fremgår af journalen den 26. februar 2001, at var til undersøgelse på onkologisk afdeling ved overlæge . På baggrund af behandlingen i udlandet blev der ordineret evaluerede billeddiagnostiske undersøgelser, herunder CT- og PET-skanninger.

Nævnet kan oplyse, at når sygdomme sidder i brystskillevæggen i nærheden af spiserøret, er der stor risiko for, at der opstår skader på spiserøret ved stereotaktisk strålebehandling med mindre stråledosis reduceres så meget, at effekten på kræften tilsvarende formindskes.

Det er nævnets vurdering, at det er, hvad der blev gjort, da den stereotaktisk strålebehandling blev givet i udlandet. Dosis var flere steder så lav som 5.7 Gy x 4, hvilket var mindre end den dosis, der blev givet på mod armhule og halsrod.

Det er endvidere nævnets vurdering, at den stereotaktisk strålebehandling, der blev givet, ikke var faglig velbegrundet, og den viste ved den efterfølgende PET-skanning at have været uden effekt, idet der stadig var aktivitet i sygdommen, ikke blot uden for det område, hvor der var givet stereotaktisk strålebehandling, men også i et af de 3 områder, der var blevet bestrålet.

Nævnet finder herefter, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ikke at lede efter en anden kræftform end brystkræft ved CT- eller PET-skanning, idet det ikke ville have haft konsekvens for behandlingen.

Nævnet finder endvidere, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at ikke blev henvist til en stereotaktisk strålebehandling.

Nævnet finder på denne baggrund ikke anledning til kritik af afdelingslæge og overlæge , idet undersøgelser og behandling var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt



De læger på onkologisk afdeling, der var involveret i behandlingen af , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse



Nævnet kan oplyse, at vaccination mod influenza og lungebetændelse foregår hos lægerne i almen praksis efter anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Nævnet kan endvidere oplyse, at der ikke findes retningslinjer, der anbefaler, at onkologiske afdelinger overtager denne opgave fra de praktiserende læger (primær sektoren).

Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af afdelingslæge og overlæge , idet behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.