Anmodninger om tiltalerejsning

Hændelsesforløb

Hændelsesforløb

Den 14. juni 2001 anmodede Kommune speciallæge i psykiatri om at udarbejde en erklæring (LÆ 215) vedrørende til brug for en pensionssag i kommunen. Den 15. januar 2002 havde Kommune trods flere rykkere endnu ikke modtaget erklæringen.

Indberetningen

Sundhedsstyrelsen har indberettet følgende:

• at speciallæge ikke på begæring af Kommune har afgivet erklæring til offentligt brug om sine lægelige iagttagelser vedrørende .

Nævnets afgørelse af indberetningen

Speciallæge har overtrådt lægelovens § 8, stk. 3, ved ikke at have imødekommet Kommunes anmodning af 14. juni 2001 om at udarbejde en erklæring til brug for en pensionssag vedrørende .

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1, at overveje, om der er grundlag for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at Kommune den 14. juni 2001 anmodede speciallæge om en erklæring vedrørende til brug for en pensionssag i kommunen.

Det fremgår videre, at Kommune flere gange rykkede speciallæge for udarbejdelsen af erklæringen, blandt andet den 20. juli, 18. august og 18. december 2001, og at Kommune den 14. januar 2002 endnu ikke havde modtaget erklæringen eller en forklaring på, hvorfor erklæringen ikke var blevet fremsendt.

Kommune anførte i brev af 14. januar 2002 til speciallæge , at kommunen kraftigt opfordrede speciallæge til at fremsende den påkrævede dokumentation, og anførte videre, at hvis den mod forventning ikke forelå senest den 1. februar 2002, ville kommunen foretage de fornødne sanktioner.

Embedslægeinstitutionen i og Sundhedsstyrelsen har anmodet speciallæge om en skriftlig redegørelse vedrørende forhalingen af erklæringsudstedelsen, men har på trods af rykkere ikke modtaget nogen redegørelse.

Nævnet kan oplyse, at det af lægelovens § 8, stk. 3 fremgår, at en læge er forpligtet til på begæring af en offentlig myndighed i det efter øjemedet fornødne omfang at afgive attest til offentligt brug om de lægelige iagttagelser, som han er i stand til at meddele oplysning om, vedrørende en af ham undersøgt eller behandlet person, der søger eller oppebærer pension eller anden offentlig hjælp.

Denne forpligtelse omfatter ikke anmodninger fra sociale myndigheder om generelle helbredserklæringer, såfremt udfærdigelsen heraf ikke kan ske på baggrund af de oplysninger, som lægen allerede har om den pågældende. Lægen må imidlertid i tilfælde af, at lægen ikke ønsker eller har mulighed for fremskaffe de fornødne supplerende oplysninger om sin patient og afgive attest herom, meddele den rekvirerende offentlige myndighed dette snarest muligt efter at have modtaget anmodningen.

Nævnet kan videre oplyse, at en erklærings udfærdigelse ikke unødigt må forhales.

Patientklagenævnet finder herefter, at speciallæge har overtrådt lægelovens § 8 stk. 3, ved ikke at udfærdige erklæringen vedrørende . Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet har samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om i henhold til lægelovens § 22, stk. 1 at overveje, om der er grundlag for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge for overtrædelse af lægelovens § 8, stk. 3.