Klager over plastikkirurgiske indgreb på bryster
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge for hans behandling af den 6. juli 2000 i hans klinik, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge for hans information til forud for operationen den 6. juli 2000 i hans klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 6 og § 7.
Sagsnummer:
0232807
Offentliggørelsesdato:
fredag den 20. august 2004
Juridisk tema:
Information og samtykke
Speciale:
Plastikkirurgi
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 6. juli 2000 i hans klinik, jf. lægelovens § 6.
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans information til <****> forud for operationen den 6. juli 2000 i hans klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 6 og § 7.
Hændelsesforløb
, der var 30 år, blev undersøgt af speciallæge i plastikkirurgi den 29. juni 2000, idet hun ønskede råd og vejledning med henblik på en eventuel brystforstørrende operation.
Der blev aftalt indsættelse af to proteser, hver på 650 kubikcentimeter.
Den 6. juli 2000 blev proteserne indsat, og ved kontrol den 16. juli 2000 konstaterede speciallæge , at resultatet var perfekt, og at trådene (suturerne) kunne fjernes.
Den 6. december 2000 blev igen undersøgt af speciallæge , idet hun havde haft smerter i det højre bryst og kunne mærke protesen stikke op under huden. Ved klinisk undersøgelse fandt speciallæge , at der var en muskelinfiltration ved højre bryst svarende til kl. 3 eller 4, og at protesen kunne føles lidt højere oppe svarende til kl.1. blev instrueret i brug af brystholder og skulle ringe igen ved ændringer.
s gener fortsatte imidlertid trods flere konsultationer hos speciallæge , og den 7. maj 2001 blev hun således enig med speciallæge om en operation med henblik på inspektion af forholdene.
Den 22. maj 2001 blev reopereret på højre side, hvor speciallæge løsnede en del af den kapseldannelse, som han fandt i højre bryst. Desuden blev ”det svage sted” i brystet svarende til kl.1 forstærket med nogle suturer. Speciallæge fandt ved indvendig undersøgelse under operationen, at der ikke var nogen vævsdefekt på dette sted.
Den 29. maj 2001 blev trådene fjernet. havde fortsat gener og blev tilrådet at bruge brystholder hele døgnet.
Den 20. juli 2001 fandt speciallæge , at der var opstået strækmærker på yder- og indersiden (medialsiden) af højre bryst og forskellige muligheder for operativ korrektion blev drøftet. valgte i stedet for at konsultere en anden speciallæge.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At speciallæge ikke udførte den brystforstørrende operation korrekt. har oplyst, at implantaterne kunne mærkes gennem huden, og at de var så store, at de var ved at ødelægge væv og hud. har videre oplyst, at speciallæge ikke fandt, at der var grundlag for at fjerne implantaterne på trods af disses virkning på hendes hud. har efterfølgende fået fjernet implantaterne.
2. At forud for operationen ikke fik tilstrækkelig information om, hvad en brystforøgelse, som foreslået, ville betyde. har oplyst, at hun ikke fik vist, hvor stor en 650 kubikcentimeters protese var og ikke fik oplyst, at hun ville skulle anvende en F-skål. fik heller ikke oplyst, at der var risiko for, at protesen ville trække huden nedad og gøre huden tyndere.
Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Speciallæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af .
Begrundelse
henvendte sig ifølge sagen til speciallæge for at høre om mulighederne for en brystforstørrende operation. Af journalen fremgår, at havde slappe bryster efter flere gange at have tabt sig, og at utilfredsheden med brysternes udseende havde varet cirka 10 år. Det blev aftalt, at der skulle foretages en brystforstørrelse ved hjælp af brystimplantater og ikke et brystløft (uden implantater). var lille af statur, ifølge journalen 161 cm, 55 kg. Det blev besluttet, at der skulle implanteres proteser på 650 kubikcentimeter.
Nævnet kan oplyse, at brystforstørrende operationer med brystimplantater kan foretages på flere forskellige måder. Protesens placering er enten mellem brystkirtlen og brystmusklen (subglandulært) eller mellem brystmusklen og ribbensvæggen (submuskulært). I det aktuelle tilfælde var placeringen subglandulært. Der findes ikke faste kriterier for, hvornår placeringen skal være det ene eller det andet sted, det beror i høj grad på kirurgens skøn og erfaring, patientens kropsbygning, bryststørrelse og mængden af kirtelvæv.
Nævnet finder ikke anledning til kritik af, at speciallæge valgte at placere proteserne subglandulært hos .
Nævnet finder imidlertid, at protesernes størrelse burde have været bedre afstemt efter s kropsbygning.
Nævnet finder endvidere, at der, såfremt alene var interesseret i en passende brystforstørrelse, skulle have været udført et brystløft eventuelt kombineret med en proteseimplantation. Behandlingen kunne have været udført enten samtidig eller stadieopdelt (tidsforskudt).
Nævnet finder, at det ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at korrigere hængebryst (brystptose) alene med proteseimplantation, idet den dertil nødvendige protesestørrelse derved forårsagede, at brystforstørrelsen blev disharmonisk i forhold til s kropsbygning.
Såfremt alene var interesseret i et brystløft med indsættelse af proteser på 650 ml på begge sider, er det nævnets vurdering, at speciallæge burde have afstået fra at foretage operation.
Sammenfattende finder nævnet således anledning til kritik af speciallæge for den foretagne behandling af , idet denne ikke blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Speciallæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 og § 7 ved sin information til .
Begrundelse
Ifølge fik hun ingen skriftlig eller mundlig information om, hvad den brystforstørrende operation kunne indebære, hun fik ikke forevist protesen, hun fik ikke forevist billeder af en patient med sådanne proteser, hun fik ikke at vide, at hun ville gå fra en B-skål til en F-skål, og hun fik ikke at vide, at der var risiko for, at protesen trak huden nedad og gjorde den tyndere, så man kunne føle protesen gennem huden.
Ifølge journalen ønskede en stor protese og blev frarådet anvendelse af 700 ml protese.
Ifølge informationscheckliste dateret den 29. juni 2000, som indgår i journalkontinuiteten, fik prøvet de forskellige protesestørrelser i hånden og på hende selv med beklædning. Hun blev videre informeret om, at brystvævet på længere sigt kunne give sig, således at brystet ændrede sig og protesen måske kunne ses eller føles gennem huden. Det blev tillige understreget, at en stor protese vejer mere end en mindre protese, og at risikoen for utilsigtede bivirkninger eller komplikationer er større jo større protese, der vælges.
Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge om, hvilken mundtlig information, der blev givet forud for operationen.
Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
Det er på baggrund af det foreliggende journalnotat nævnets vurdering, at forud for operationen i tilstrækkeligt omfang fik mundlig information.
Det fremgår imidlertid ikke af journalen, at der forud for indgrebet blev udleveret skriftligt informationsmateriale, der tog udgangspunkt i netop den type indgreb.
I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. januar 2000 om information forud for kosmetiske indgreb skal der gives både mundtlig og skriftlig information.
Patientklagenævnet finder herefter, at speciallæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 og § 7 ved sin information til forud for operationen den 6. juli 2000.