Klage over manglende diagnosticering af blodprop i hjertet og cancer i spiserøret

HændelsesforløbSiden 1998 havde været patient hos praktiserende læge og været i table...

Sagsnummer:

0231819

Offentliggørelsesdato:

søndag den 20. oktober 2002

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi), Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Hændelsesforløb Siden 1998 havde <****> været patient hos praktiserende læge <****> og været i table...

Hændelsesforløb


Siden 1998 havde været patient hos praktiserende læge og været i tabletbehandling for forhøjet blodtryk og hjertekrampetilfælde (angina pectoris).

Den 19. juni 2000 søgte læge på grund af sværere og mere end sædvanligt langvarige hjertekrampetilfælde, og fordi han ikke var i besiddelse af nitroglycerin. Læge gav nitroglycerinspray i konsultationen og en recept på Nitrolingual spray.

Den 28. juli 2000 søgte på grund af 3 hjertekrampetilfælde, hvor nitroglycerinspray var uden virkning, på ny læge , som ændrede den forebyggende behandling.

Den 30. juli 2000 blev indlagt på medicinsk afdeling, , med fortsatte brystsmerter. Der blev fundet en blodprop i hjertet. Forløbet var ukompliceret, og han blev udskrevet den 4. august 2000.

Den 19. september 2000 blev indlagt på hjertemedicinsk afdeling, , hvor han fik foretaget en ballonudvidelse.

Den 6. februar 2001 søgte læge på grund af et lyskebrok, for hvilket han blev henvist til .

Den 11. april 2001 konsulterede en speciallæge i øre-næse-og halssygdomme på grund af tiltagende synkebesvær gennem flere måneder. Den objektive undersøgelse gav ingen forklaring på symptomerne, og blev henvist til en røntgenundersøgelse af spiserøret, der blev foretaget den 9. maj 2001, og som viste normale forhold.

Den 19. juni 2001 henvendte sig på grund af totalt synkestop nederst i spiserøret til læge og blev akut indlagt på kirurgisk afdeling, .

Den 20. juni 2001 fik foretaget en kikkertundersøgelse af spiserøret. Der blev i den nederste del af spiserøret fundet en fødebolle, der ikke kunne skylles ned i mavesækken, men ingen forsnævringer.

Den 13. juli 2001 fik foretaget en kontrolkikkertundersøgelse på kirurgisk afdeling, . Der blev fundet en forsnævring helt nederst i spiserøret, som ikke tillod kikkerten at passere. En vævsprøve fra spiserørsvæggen ved forsnævringen viste en slimhinde med stærk mistanke om kræft, og en røntgenundersøgelse af spiserøret den 16. juli 2001 viste ligeledes en forsnævring. blev herefter henvist til operation på .

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. at praktiserende læge den 19. juni og den 28. juli 2000 ikke undersøgte og behandlede korrekt, idet han overså, at havde symptomer på en blodprop.

Det er herved oplyst, at den 1. august 2000 blev indlagt akut med en blodprop i hjertet.

2. at praktiserende læge den 6. februar 2001 ikke undersøgte og behandlede korrekt, idet han overså, at han havde symptomer på cancer i spiserøret.

3. at læge den 20. juni 2001 i forbindelse med en gastroskopi overså, at havde cancer i spiserøret.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


Praktiserende læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 19. juni og den 28. juli 2000.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 19. juni 2000 og af læge s udtalelse til sagen, at efter fysisk aktivitet havde fået sværere og længere varende anfald af hjertekrampe, og at han ikke havde anvendt Nitroglycerin. Læge fandt ved sin undersøgelse af pulsen regelmæssig og intet abnormt ved stetoskopi. Blodtrykket var 145/60. fik Nitrolingual spray, og der blev udskrevet recept på 200 doser heraf.

Det fremgår videre af journalen den 28. juli 2000 og af læge s udtalelse til sagen, at havde haft 3 tilfælde af hjertekrampe i tilslutning til fysisk anstrengelse, og at Nitrolingual spray ikke havde haft virkning herpå. Læge ændrede den hidtidige forebyggende behandling med Cardopax og Veraloc til tabl. Metozok 100 mg daglig.

Nævnet kan oplyse, at hjertekrampe (angina pectoris) er smerter som følge af forbigående iltmangel i hjertemusklen på grund af åreforkalkning i hjertets kranspulsåre. Såkaldt stabil angina pectoris foreligger, når smerterne optræder i tilknytning til fysisk anstrengelse og svinder ved hvile. Smerterne vil i sådanne tilfælde som hovedregel kunne lindres ved anvendelse af Nitroglycerin. Såfremt smerterne optræder uden sikker relation til anstrengelse eller ikke svinder ved anvendelse af Nitroglycerin, kan det skyldes, at en blodprop er ved at udvikle sig, det vil sige en total aflukning af en kranspulsåre.

Det er nævnets vurdering, at gennem en årrække havde haft stabil angina pectoris, der blev er behandlet med forebyggende medicin (Veraloc og Cardopax) samt ved anfald Nitroglycerin.

Det er nævnets opfattelse, at ved konsultationerne den 19. juni og den 28. juli 2000 gav udtryk for en forværring i forhold til tidligere, og at dette burde have medført en nærmere undersøgelse, herunder at der blev taget et nyt elektrokardiogram, idet det seneste foreliggende var tilbage fra den 17. august 1999.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin undersøgelse og behandling af den 19. juni og den 28. juli 2000.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 6. februar 2001.

Begrundelse


Det fremgår af klageskrivelsen, at i efteråret 2000 og på ny den 6. februar 2001 over for læge var fremkommet med klager over synkebesvær.

Det fremgår af journalen, at i perioden fra den 29. august 2000 til den 30. januar 2001 gentagne gange kontaktede læge angående receptfornyelse samt blodtryks- og blodprøvekontrol. Der fremgår derimod ikke af journalen, at har anført klager fra mavetarmkanalen.

Det fremgår af journalen den 6. februar 2001 og af læge s udtalelse til sagen, at henvendte sig på grund af et højresidigt lyskebrok, og at han blev henvist til med henblik på operation heraf. Der er ikke i journalen anført klager over synkebesvær eller opkastninger, og læge oplyser, at ikke har givet udtryk for så alvorlige symptomer, at der var behov for journalføring af disse, og at han ikke erindrer, at har anført sådanne klager over for ham.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og læge . Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at læge i efteråret 2000 og den 6. februar 2001 blev oplyst om, at led af synkebesvær.

Nævnet finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at læge den 6. februar 2001 har behandlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

1. reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 20. juni 2001.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 20. juni 2001, at dagen efter, at han var blevet akut indlagt, fik foretaget en kikkertundersøgelse af spiserøret. Ved kikkertundersøgelsen fandt 1. reservelæge i den nederste del af spiserøret en fødebolle, der ikke kunne skylles ned i mavesækken. Der blev ikke fundet nogen forsnævringer af spiserøret, og der blev fundet fri passage med den bøjelige fiberkikkert uden om fødebollen. Ved mavemunden (cardia) og i en del af mavesækken blev der fundet små sår og betændelsesforandringer. Tolvfingertarmen blev fundet normal. Der blev ikke i forbindelse med undersøgelsen udtaget vævsprøve. Ud fra undersøgelsesresultaterne ordinerede 1. reservelæge behandling med mavesårsmedicin (Nexium) i 4 uger og antibiotika (Imadrax og Klacid) som behandling for de konstaterede små mavesår. Hun foranledigede opfølgende kontrolkikkertundersøgelse 6 uger senere med henblik på at vurdere effekten af den ordinerede behandling.

Nævnet finder, at det var relevant, at 1. reservelæge ordinerede en medicinsk behandling, ligesom hun relevant ordinerede en opfølgende kontrolkikkertrørsundersøgelse, idet undersøgelsen ikke havde afsløret tegn på forsnævring eller kræftknude, men lidt betændelse i spiserøret samt mavekatar.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge for ikke at have udtaget vævsprøver fra de forandrede områder i spiserøret og i mavesækken i forbindelse med den akutte undersøgelse, idet der ved undersøgelsen ikke blev fundet tegn på forsnævring eller svulst, og idet hun sikrede sig, at efter den afsluttede medicinske behandling blev undersøgt på ny.

Nævnet finder på denne baggrund, at 1. reservelæge har undersøgt og behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.