Klage over Det lokale Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse om afvisning af genoptagelse af tidligere klagesag

Ved brev af 8...

Sagsnummer:

0128112

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 20. februar 2002

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Ved brev af 8...

Ved brev af 8. marts 2001 fremsendt af Det Psykiatriske Patientklagenævn i har anmodet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn om at genoptage sagen, idet , i forbindelse med den første behandling af sagen, ikke havde fremsendt et brev fra s psykolog, hvorfor dette ikke indgik som en del af det materiale, som der blev taget stilling til. Samtidig ankes afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn i af 11. december 2000, hvor anmodningen om genoptagelse afvises. Ved brev af 22. august 2001 har s psykolog endvidere anført, at hun havde tilbudt lægerne samarbejde i ?betænkningstiden?, således at hun kunne være med til at motivere for frivillig behandling, hvilket blev afslået.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at brevet til den behandlende afdeling fra s psykolog er dateret den 12. marts 2000, det vil sige 12 dage efter tvangsbehandlingen blev besluttet og 5 dage efter at erklæring blev afsendt til Det Psykiatriske Patientklagenævn i .

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at brevet ikke indeholdte oplysninger, der var af væsentlig betydning for beslutningen om tvangsbehandlingen 12 dage tidligere eller indeholdte væsentlige nye oplysninger af betydning for sagens behandling i Det Psykiatriske Patientklagenævn i eller i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at det var de behandlende læger, der havde forpligtelsen til at motivere for frivillig behandling, før tvangsbehandlingen blev besluttet. Nævnet fandt ved sin tidligere afgørelse af 18. august 2000, at dette havde fundet sted på forsvarlig vis.

På denne baggrund finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at der ikke er fremkommet for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, hvorfor afgørelsen af 11. december 2000 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn i tiltrædes.