Klage over observation og behandling af karies i fængsel

Tandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af i perioden fra den 31. maj til den 7. juli 1999 i .

Sagsnummer:

00F012

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 12. december 2001

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Tandlæge <****> har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <****> i perioden fra den 31. maj til den 7. juli 1999 i <****>.

, der var indsat i , blev den 31. maj 1999 undersøgt af tandlæge , i hvilken forbindelse han modtog en individuelt forebyggende behandling af en emaljefraktur på to tænder i underkæben, idet han fik foretaget en afglatning og flourlakering.

Den 14. juni 1999 fik fremstillet en plastfyldning i en lille fortand i overkæben, ligesom han ved samme lejlighed fik foretaget en tandrensning. Både denne behandling og den forrige blev af tandlæge betragtet som en akut behandling, bortset fra tandrensningen.

Den 7. juli 1999 henvendte sig igen, da han havde en øget følsomhed for temperaturudsving i den behandlede tand. Han fik derfor foretaget en aflastning og en pensling med mulighed for en senere rodbehandling, hvis symptomerne fortsatte.

Den 12. oktober 1999 ringede til tandlæge og klagede over, at han efter opholdet på havde fået konstateret flere huller hos en privat tandlæge.

Der er klaget over, at tandlæge ved konsultationerne ikke foretog en korrekt behandling af , idet han senere fik konstateret, at der var flere huller, end dét, som blev udbedret.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling, som modtog af tandlæge .

Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at tandlæge ved de omtalte konsultationer foretog en akut afhjælpning af de smertevoldende og traumatiske tilstande, som havde under sin indsættelse.

Patientklagenævnet kan oplyse, at behandlingen af skal ske i henhold til Kriminalforsorgens cirkulære af 23. august 1978 om de indsattes adgang til tandbehandling og tandeftersyn. Heraf fremgår det bl.a., at indsatte har adgang til akut tandbehandling, supplerende behandling og tandeftersyn.

Patientklagenævnet finder på den baggrund, at den af tandlæge givne behandling er i overensstemmelse med almindeligt anerkendt faglig standard, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere denne.