Klage over kræftdiagnose, som senere viste sig at være godartet
Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 12. april 2000 på patologisk institut, .
Sagsnummer:
0021227
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 20. februar 2001
Speciale:
Vævs- og celleundersøgelser (patologi)
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 12. april 2000 på patologisk institut, <****>.
blev henvist fra til hjerte-lunge-karkirurgisk afdeling, med henblik på udredning af lungesygdom. Her blev foretaget et finnålsaspirat fra en proces i lungen. Overlæge , Patologisk Institut, , så aspiratet den 12. april 2000 og stillede diagnosen ikke-småcellet karcinom (cancer).
blev opereret den 15. maj 2000, hvor man forinden eventuel fjernelse af to lungelapper udtog yderligere biopsier. Ingen af disse prøver viste tegn på ondartede celler.
Der er klaget over, at lægerne på i april 2000 stillede en forkert diagnose om lungekræft, idet det i maj 2000 ved en operation på viste sig, at der ikke var tale om kræft.
Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere overlæge for hans vurdering af aspiratet den 12. april 2000.
Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at overlæge den 12. april 2000 vurderede finnålsaspiratet fra processen i højre lunge.
Det er nævnets opfattelse, at udstrygningspræparaterne var blodige, men også cellerige med mange kerneholdige celler, som dels lå enkeltvis, dels i størrelsesvarierende grupper. Disse cellers kerner var forstørrede, og nogle havde et centralt placeret kernelegeme (nukleole) inde i selve cellekernen og dermed karakteristika, som man ser det i kræftceller (karcinomceller/maligne celler).
Endvidere er det nævnets opfattelse, at der i prøven også var grupper af celler med to eller flere kerner (kæmpeceller), som man dels kan se det som reaktion på nærliggende kræftceller, dels som reaktion på ikke-ondartede lungesygdomme som tuberkulose og sarkoidose (langvarig og sædvanligvis godartet sygdom i det netformede bindevæv i hud, lunger, knogler, lever og milt).
Nævnet kan oplyse, at visse betændelsestilstande i lungerne som f.eks. tuberkulose kan forårsage celleforandringer, som til forveksling ligner kræftceller, og at patologens vurdering af en celleprøve derfor ikke udelukkende baserer sig på de celleforandringer, der påvises ved mikroskopien, men på en samlet vurdering af mikroskopifundet og de foreliggende kliniske oplysninger. Det er derfor nævnets opfattelse, at relevante kliniske oplysninger er af stor betydning for den korrekte diagnose, og i det foreliggende tilfælde var de kliniske oplysninger: 5 x 5 x 5 cm stort, tumorlignende infiltrat i højre lunge.
Nævnet kan oplyse, at det er meget usædvanligt for sygdommen sarkoidose at præsentere sig med et ensidigt tumorlignende lungeinfiltrat, og at der uden kliniske oplysninger om, at man havde patienten mistænkt for sarkoidose, ikke har været anledning til at overveje denne mulighed.
Det er nævnets opfattelse, at havde patologen haft kliniske oplysninger om muligheden for sarkoidose, ville forekomsten af kæmpeceller i udstrygningspræparatet have været foreneligt med - men på ingen måder diagnostisk for - sarkoidose, da kæmpecellerne også kunne være udtryk for reaktion på en nærliggende kræftsvulst. Hvis patologen yderligere havde fået de relevante kliniske oplysninger, at patienten var i risikogruppe, da han gennem 30 år havde røget 20 cigaretter dagligt, ville det ikke have været muligt at vurdere de stærkt forandrede celler som godartede.
Endvidere finder nævnet, at det er et subjektivt skøn, om man vil klassificere de stærkt forandrede celler i udstrygningspræparatet som kræftceller (karcinomceller) eller som stærkt suspekte for at stamme fra kræft (stærkt karcinomsuspekte). I det konkrete tilfælde var klassifikationen baseret på god overensstemmelse mellem det cytologiske fund og de kliniske oplysninger.
Det er nævnets opfattelse at fundet – uanset klassificeringen – indebar, at en nærmere udredning med udtagelse af repræsentative vævsprøver (biopsier) til mikroskopisk undersøgelse var nødvendig.