Fødsler (obstetrik)
De læger, der var involveret i planlægningen af igangsættelsen af s fødsel den 14. december 1999 på fødeafdelingen har ikke overtrådt lægeloven.De læger og jordemødre, der var involveret i informationen af under fødselsforløbet den 14. december 1999 på fødeafdelingen på har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling.
Sagsnummer:
0019604
Offentliggørelsesdato:
fredag den 12. december 2003
Speciale:
Gynækologi og obstetrik
Faggruppe:
Jordemødre, Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
De læger, der var involveret i planlægningen af igangsættelsen af <****>s fødsel den 14. december 1999 på fødeafdelingen <****> har ikke overtrådt lægeloven.
De læger og jordemødre, der var involveret i informationen af <****> under fødselsforløbet den 14. december 1999 på fødeafdelingen på <****> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling.
var 25 år og førstegangsfødende og i uge 42 + 2 dage, da hun den 14. december 1999 blev indlagt til igangsættelse af fødslen på fødegangen på . Igangsættelsen skete ved hindesprængning og med et drop med vestimulerende medicin, hvorved fødslen skred hurtigt frem.
Kl. 13.20 fandt man, at fosterets hjertelyd var påvirket, hvorfor reservelæge besluttede at forløse med sugekop efter anlæggelse af et klip i mellemkødet (episiotomi).
fødte den 14. december kl. 14.12 en levende velskabt dreng på 3.780 gram, der fik Apgar Score 9 efter 1 minut og 10 efter 5 minutter (ved en Apgar Score bedømmes den nyfødtes tilstand. Man giver point for hjerteaktion, vejrtrækning, reflekser, hudfarve og musklernes spændingstilstand. Der gives fra 0 - 2 for hver kvalitet, og maksimum er derfor samlet 10).
Da der var opstået en stor udrift i vagina i begge sider samt ruptur af lukkemusklen, som ifølge en anden reservelæge ikke kunne sys i lokalbedøvelse, blev disse læsioner syet sammen af en afdelingslæge i fuld bedøvelse.
blev udskrevet fra den 19. december 1999.
Der er klaget over, at lægerne ikke satte s fødsel i gang tidligere end 17 dage efter hendes termin.
Der er endvidere klaget over, at ikke fik information om hverken sin egen eller sin nyfødte søns tilstand eller behandling.
Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere de involverede læger for at man først satte fødslen i gang den 14. december 1999.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at administrerende overlæge til sagen har oplyst, at man på afdelingen ikke anvender rutinemæssig ultralydscanning til fastsættelse af terminstidspunktet, og at man ikke foretager igangsættelse af fødslen før to uger efter beregnet termin, medmindre der opstår kliniske problemer, som kræver tidligere indgriben.
Endvidere har nævnet lagt vægt på, at havde forventet termin den 27. – 29. november 1999 udregnet på baggrund af sidste menstruations første dag og cyklusens længde på 28-30 dage.
Nævnet har også lagt vægt på, at blev sygemeldt under graviditeten på grund af almen utilpashed, svimmelhed, og smerter i lænderyggen, samt at hendes graviditet ellers var ukompliceret til og med 42 uger, hvor der blev fundet normalt blodtryk og ingen proteiner i urinen (proteinuri).
Videre har nævnet lagt vægt på, at der den 13. december 1999 opstod let svangerskabsforgiftning (præeclampsi) med blodtryk på 140/96 samt proteiner i urinen (proteinuri) og lidt hovedpine, hvorefter man satte fødslen i gang ved at foretage hindesprængning den 14. december 1999 ved en graviditetslængde på 42 uger og 2 dage.
Nævnet kan i øvrigt oplyse, at symptomerne på svangerskabsforgiftning (præeclampsi) er forhøjet blodtryk, æggehvidestoffer i urinen og ødemer (hævelser) i ansigtet og på hænder/fødder.
Patientklagenævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere hverken de involverede læger eller jordemødre for deres information af den 14. december 1999.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at blev undersøgt den 13. december 1999, hvor det blev aftalt, at man ville sætte fødslen i gang dagen efter på grund af svangerskabsforgiftning (præeclampsi) og forlænget graviditet (graviditas prolongata, hvilket vil sige en graviditet over 42 fulde uger).
Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at mødte den 14. december 1999 kl. 8.15 på fødegangen til igangsættelse af fødslen, hvor man påsatte overvågning med CTG (apparat der måler fostrets puls og livmoderens sammentrækninger på en stimmel) og da dette var normalt, foretog man kl. 9.20 hindesprængning med udtømmelse af en lille skylle klart fostervand med henblik på at igangsætte fødslen.
Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at man kl. 10.30 opsatte et drop med vestimulerende medicin, og at der kl. 12.00 var tiltagende veer, samt at kl. 13.15 havde begyndende pressetrang og der var grønt fostervand.
Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at hjertelyden kl. 13.20 faldt til 70-80 slag pr. minut, hvorfor jordemoder tilkaldte læge , som ordinerede ilt på maske og efter en indvendig undersøgelse ordinerede hun klip i mellemkødet og anlæggelse af sugekop.
Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der blev trukket i sugekoppen i en ve og anlagt klip, hvorefter der blev fremhjulpet en levende dreng, som fik Apgar Score 9 efter 1 minut og 10 efter 5 minutter.
Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at efter fødslen blev undersøgt kl. 14.20 af en anden reservelæge, som fandt en rift i højre og venstre side af vagina og muligvis også en partiel sphincterruptur (delvis overrivning af lukkemusklen). Da denne reservelæge fandt, at det ikke var muligt at sy rifterne i lokalbedøvelse, blev kl. 16.00 lagt i fuld bedøvelse og syet i skeden og lukkemusklen af en afdelingslæge.
Videre har nævnet lagt vægt på, at jordemoder i sin udtalelse til sagen har oplyst, at hun den 14. december 1999 om morgenen informerede om svangerskabsforgiftning og årsagen til at lægerne havde ordineret igangsættelse af fødslen. Jordemoder informerede endvidere om hindesprængningen og opsætningen af droppet med vestimulerende medicin om formiddagen den 14. december 1999.
Endvidere har nævnet lagt vægt på, at jordemoder i sin udtalelse til sagen har oplyst, at reservelæge informerede om sugekop forløsningen, samt at den anden reservelæge informerede om riften i skeden og om, at den skulle sys i fuld bedøvelse. Da skulle køres til operationsgangen til sammensyning af de opståede rifter, forklarede jordemoder , at det nyfødte barn ville blive bragt til barselsgangen, og jordemoder ledsagede og var hos hende, indtil hun blev bragt i narkose.
Nævnet har tillige lagt vægt på, at reservelæge til sagen har oplyst, at hun desværre ikke kan huske, hvad hun helt præcist har sagt til , men at hun plejer at orientere patienten om at barnet trænger til at komme ud, og at hun vil hjælpe barnet på vej ved at lægge en sugekop på barnets hoved, mens patienten presser med.
Efter nævnets opfattelse er det vanskeligt at forestille sig, at påsætning af den udvendige
elektroniske overvågning, de indvendige undersøgelser, samt det at man prikker hul på fostervandet og sætter et drop op kan udføres uden en kommunikation mellem jordemoderen og den fødende. Det er endvidere vanskeligt at forestille sig, at man bringer en patient i fuld bedøvelse uden forinden at orientere vedkommende.
På baggrund af ovennævnte og på baggrund af selve hændelsesforløbet, som blev rimelig akut, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ikke blev informeret løbende og tilstrækkeligt om forløbet under hensyn til forholdene.