Klage over manglende diagnosticering af blodforgiftning hos et barn
Distriktslæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> i perioden fra den 26. til den 27. december 1998 på <***>s Sundhedscenter i <***>, <***>.
Sagsnummer:
0016206
Offentliggørelsesdato:
mandag den 19. juni 2000
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Distriktslæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> i perioden fra den 26. til den 27. december 1998 på <***>s Sundhedscenter i <***>, <***>.
Den 26. december 1998 kl. ca. 09.25 bragte <***> sin datter <***> på 5 år til skadestuen på <***>s Sundhedscenter i <***>.
<***>s Sundhedscenter er lokalsygehus i <***> sundhedsdistrikt, og var på det pågældende tidspunkt bemandet med sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere m.fl., men ingen læger. Der var derfor aftale om en telefonisk lægevagtsordning, hvorefter sygeplejerskerne ved akutte problemstillinger kunne kontakte en af distriktslægerne i <***>.
Embedslægeinstitutionen i <***> har indbragt spørgsmålet om distriktslæge <***>s vurdering og behandling af <***>.
Patientklagenævnet finder, at distriktslæge <***> har overtrådt lægeloven.
Patientklagenævnet har lagt vægt på, at sygeplejerske A <***> den 26. december 1998 kom til stede og optog sygehistorie og undersøgte <***>. Kl. ca. 10.00 ringede hun til distriktslæge <***> og oplyste, at <***>s temperatur var 40,6º, og at hun rystede meget og var sløv, men vågen.
Videre har nævnet lagt vægt på, at hun oplyste, at <***> klagede over ondt i nakken. Hun oplyste endvidere, at <***> ifølge faderens oplysninger havde været frisk til om aftenen den 25. december 1998, hvor hun havde fået feber og kulderystelser, tynd mave og opkastninger. Hun havde dog sovet om natten, men om morgenen den 26. december 1998 havde hun haft feberkramper, der dog var gået over.
Sygeplejerske A <***> har i sin udtalelse anført, at hun oplyste distriktslæge <***> om, at det ikke var muligt at få <***> til at bevæge hagen ned til brystet, og at hun fik videre råd om, hvordan hun kunne undersøge for nakkestivhed.
Distriktslæge <***> har i sin udtalelse anført, at han ikke blev oplyst om, at det ikke var muligt at få <***> til at bevæge hagen ned til brystet. Nævnet har lagt vægt på, at det hverken i kardex eller i distriktslæge <***>s journal er noteret, at det ikke var muligt at få <***> til at bevæge hagen ned til brystet. Nævnet finder derfor at måtte lægge til grund, at han ikke blev meddelt denne oplysning.
Nævnet har således lagt vægt på, at distriktslæge <***> vejledte sygeplejerske A <***> om, hvordan hun kunne undersøge <***> for nakkestivhed, for eksempel ved at få hende til at dreje hovedet. Sygeplejerske A <***> oplyste herefter distriktslæge <***> om, at <***> kunne sidde med bøjet ryg og kunne dreje hovedet til begge sider.
Nævnet har videre lagt vægt på, at distriktslæge <***> herefter vurderede, at <***> ikke var nakkestiv, og at han indlagde hende til observation og rådede sygeplejerske A <***> til at observere med hensyn til temperatur, nakkestivhed, bevidsthedsniveau og kramper. Endvidere rådede han hende til at give <***> et lagen som dyne, med henblik på at få feberen ned, og eventuelt give supplerende Paracetamol. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at distriktslæge <***> vurderede, at der ikke var indikation for anlæggelse af drop.
Videre har nævnet lagt vægt på, at sygeplejerske A <***> herefter observerede <***>s tilstand. I tiden indtil kl. 11.30 faldt <***>s temperatur til 38,7º, og kl. 14.00 blev hendes temperatur målt til 38,2º. I denne periode sov <***> eller var vågen og klar. Hun drak pænt og var ikke nakkestiv og havde pæne farver.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at vagten kl. ca. 15.00 blev overtaget af sygeplejerske B <***>, der tilså <***> kl. 15.25. Han fandt <***> vågen og klar og ikke ryg- eller nakkestiv. Endvidere konstaterede han, at hun havde udviklet petecchier, mest på lårene, men også på arme baller, ryg og mave. Sygeplejerske B <***> kontaktede telefonisk distriktslæge <***>, der vurderede, at det var korrekt, at der var tale om petecchier, og at det formentlig skyldtes Scönlein-Henhochs purpura (allergisk reaktion i blodkar på baggrund af streptokokinfektion eller ved allergi over for fødemidler eller medicin). Han bad sygeplejerske B <***> om at undersøge, om <***> havde blod i urinen.
Nævnet har videre lagt vægt på de følgende oplysninger i kardex i tidsrummet indtil kl. 21.30. Det er kl. 18.30 noteret, at hendes temperatur blev målt til 38,2º, og det er inden dette notat beskrevet, at petecchierne på arme og ben blev større, især dem i leddene. Det er kl. 20.00 noteret, at urinprøveundersøgelse med stix var positiv for blod. Kl. 21.30 er det noteret, at hendes temperatur målt til 38,3º, og hun havde en del smerter i leddene.
I et notat inden for tidsrummet fra den 26. kl. 20.00 til den 27. december 1999 kl. 0.40 er det endvidere anført, at <***>s far oplyste, at hun talte sort, samt hun virkede hallucineret, og at hun nogen gange var råbende.
Videre har nævnet lagt vægt på, at sygeplejerske B <***> kl. ca. 21.45 fik telefonisk kontakt til distriktslæge <***> og orienterede ham <***>s tilstand.
Distriktslæge <***> har i sin udtalelse anført, at kontakten fandt sted kl. ca. 22.00, og at den eneste nye oplysning var, at der var fundet blod i urinen, hvilket han betragtede som en bekræftelse på hans foreløbige diagnose. Han har videre anført, at specielt bevidsthedsniveauet fandt han ikke påvirket. Han har endvidere afvist, at han blev informeret om, at <***> talte sort.
Sygeplejerske B <***> har i sin udtalelse anført, at han informerede distriktslæge <***> om de seneste temperaturmålinger, at <***> havde fået flere petecchier, og at der var konstateret en positiv urinstix for blod. Han har endvidere anført, at han informerede om, at <***> indimellem talte sort, men at hun var vågen og drak den væske hun fik tilbudt, samt at hun klagede over, at det gjorde ondt i ryggen, arme og ben. Han har endelig anført, at der under telefonsamtalen var dårlige lydforhold, og at han mener, at dette må være årsagen til, at distriktslæge <***> ikke hørte hans information om, at <***> talte sort.
Ud fra sygeplejerske B <***>s og distriktslæge <***>s forklaringer og
oplysningerne i kardex har nævnet lagt til grund, at han informerede distriktslæge <***> om de seneste temperaturmålinger, at <***> havde fået flere petecchier, og at der var konstateret en positiv urinstix for blod. Da det første notat i kardex om, at <***> talte sort, ikke er tidsangivet, finder nævnet ikke at kunne lægge til grund, at distriktslæge <***> blev informeret herom ved telefonsamtalen kl. ca. 22.00.
Sygeplejerske B <***> tilså herefter <***> kl. 23.30 og fandt tilstanden uændret. Ved undersøgelsen fandt han, at hun ikke var nakke- eller rygstiv, og at hun havde fri og ubesværet vejrtrækning. Ifølge kardex havde <***> fået flere petecchier og ødemer i ansigtet.
Sygeplejerske B <***> vurderede, at <***>s tilstand var forenelig med distriktslæge <***>s foreløbige diagnose og aftalte med natpersonalet, at de skulle skiftes til at sidde hos <***> og kontakte ham, hvis der skete ændringer i hendes tilstand.
Den 27. december 1998 kl. 00.40 blev sygeplejerske B <***> kontaktet af natpersonalet, der orienterede ham om, at <***> havde kastet op, samt at hun var konfus men vågen og drak den væske hun fik tilbudt.
Kl. 03.45 blev sygeplejerske B <***> på ny kontaktet af natpersonalet, der oplyste, at <***> var ophørt med at trække vejret. Trods genoplivningsforsøg blev det kl. 04.10 konstateret, at <***> var død.
Ved en efterfølgende obduktion fandt man, at dødsårsagen var blodforgiftning. Undersøgelse af patologiske biopsier tydede ligeledes på, at dødsårsagen var blodforgiftning.
Patientklagenævnet finder på dette grundlag, at distriktslæge <***>s vurdering og behandling af <***> var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Det er nævnets opfattelse, at distriktslæge <***>s foreløbige diagnose kunne være relevant ud fra de foreliggende symptomer, men at fremkomst af petecchier hos et højfebrilt barn mere relevant burde have medført overvejelse om blodforgiftning med meningococcer og eventuel hjernehindebetændelse og heraf følgende klar indikation for behandling med penicillin.
Det er således nævnets opfattelse, at hudblødninger hos en tidligere rask patient med feber – uanset alder – skal mistænkes for blodforgiftning med meningococcer, og at indsprøjtning af penicillin straks skal iværksættes.
Det er derfor nævnets vurdering, at det forhold, at distriktslæge <***> alene kunne vurdere <***> på telefonisk grundlag, og at bakteriel blodforgiftning er umiddelbart livstruende, burde have ført til behandling på mistanke om blodforgiftning fremfor at forfølge en sjælden lidelse, der i almindelighed ikke er livstruende.
Nævnet kan oplyse, at meningococsepsis kan optræde uden samtidig meningitis især tidligt i forløbet. Der er i disse tilfælde på ingen måde tale om bevidsthedssvækkelse før sygdommen har medført komplicerede organ- og cirkulationssvigt, hvilket til gengæld kan indtræde hurtigt. Det er ikke usædvanligt, at bloddyrkningerne er negative ved meningococsygdommen.
Nævnet kan videre oplyse, at Schönlein Henochs sygdom sjældent giver høj feber, og at hudblødningerne oftest er lokaliseret nederst på benene og på endelballerne. Blødningerne er symmetrisk placeret og oftest let ophævede over hudens niveau.