Klage over vagtlæges behandling af patient med svær insulinkrævende sukkersyge
Vagtlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 30. maj 1999.Det skal desuden indskærpes overfor vagtlæge <***>, at han viser større omhu i sit fremtidige virke.
Sagsnummer:
0015807
Offentliggørelsesdato:
lørdag den 19. februar 2000
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Vagtlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 30. maj 1999.
Det skal desuden indskærpes overfor vagtlæge <***>, at han viser større omhu i sit fremtidige virke.
<***>, som var mentalt retarderet, boede i et socialpædagogisk kollektiv og havde igennem adskillige år lidt af en svær insulinkrævende sukkersyge. Han havde de sidste 10 år haft læge <***> som praktiserende læge og blev ud over kontrol hos læge <***> ca. 2 gange årligt kontrolleret på medicinsk endokrinologisk ambulatorium, <***> Sygehus. De ambulante kontroller viste meget svingende og utilfredsstillende blodsukkerværdier, generelt i niveau mellem 10 og 25 mmol/liter.
<***> administrerede selv sin insulin (Actrapid 10/6/6 IE samt Insulatard 10 IE til natten) og kontrollerede selv sit blodsukker, men var meget lidt omhyggelig med sin indgift af insulinen, ligesom han på ingen måde overholdt den anbefalede diæt.
Den 19. maj 1999 var <***> til kontrol i ambulatorium, og den 29. maj 1999 begyndte han at få opkastninger. Der blev om aftenen rekvireret vagtlæge, men af uoplyste årsager blev vagtlægebesøget annulleret en halv time senere.
Opkastningerne fortsatte den 30. maj 1999, og sidst på eftermiddag blev der på ny tilkaldt vagtlæge. Vagtlægebesøget blev udført af vagtlæge <***>, som ankom kl. 18.30.
Vagtlæge <***> fik af personalet oplyst, at <***> ikke havde spist siden den 29. maj 1999 om formiddagen, hvor opkastningerne begyndte, og at han, på foranledning af personalet, ikke havde fået insulin siden den 29. maj 1999 om morgenen.
Vagtlæge <***> fandt <***> liggende i sengen, lidt slap, intellektuelt fremtrædende, som han plejede. Vagtlæge <***> målte herefter blodsukkeret til 15 mmol/liter. Blodtrykket og pulsen var normal (BT: 110/70, puls 84-88), og der var intet abnormt ved stetoskopi af lunger og hjerte.
Da <***> ikke havde indtaget føde siden den 29. maj 1999 om morgenen, indskærpede vagtlæge <***>, at <***> ikke måtte få insulin, før han havde været til kontrol i konsultationen om formiddagen den 31. maj 1999, og vagtlæge <***> anbefalede rigeligt at drikke og indskærpede, at man ved forværring skulle tilkalde vagtlæge.
Den 31. maj 1999 kl. 7.05 blev <***> af personalet fundet liggende død i sin seng. Der blev afholdt retslægeligt ligsyn med efterfølgende retslig obduktion. Ved obduktionen fandt man et stærkt forhøjet indhold af sukker i såvel øjenvæske som i rygmarvsvæske og urin (ca. 10 gange normalværdierne), ligesom man fandt stærkt forhøjet serum-carbamid og serum-creatinin som udtryk for nedsat nyrefunktion. Endelig blev der fundet nedsuget mavevæske i luftvejene. Det blev herefter konkluderet, at dødsårsagen måtte antages at være sukkersyge (coma diabeticum) med svær væske- og blodopstemning i organerne, terminalt kompliceret med opkastning til luftvejene.
Der er klaget over, at vagtlæge <***> ikke indlagde <***> den 30. maj 1999, samt at vagtlæge <***> seponerede <***>s basisinsulin med den konsekvens, at hans blodsukker steg meget.
Nævnet har lagt vægt på, at vagtlæge <***> i sin egenskab af praktiserende læge for <***> gennem 10 år havde kendskab til <***>s sygehistorie, herunder at sukkersygen var dårligt reguleret.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at vagtlæge <***> den 30. maj 1999 blev oplyst om, at <***> ikke havde spist siden den foregående dag, hvor opkastningerne begyndte, og at der ikke var givet insulin siden den 29. maj 1999 om morgenen. Blodsukkeret blev målt af vagtlæge <***> til 15 mmol/l og var således forhøjet. Vagtlæge <***> foretog ikke en undersøgelse for ketonstoffer ( syre) i urinen.
Nævnet kan oplyse, at hvis en patient med insulinkrævende diabetes får akut gastroenterit eller andre interkurrente sygdomme er det en fejl ikke at fortsætte med sædvanlig eller øget insulindosering på trods af manglende fødeindtagelse. Under de givne omstændigheder hvor <***> havde kastet op over et døgn kan et begyndende coma diabeticum ikke udelukkes ved en enkelt blodsukkermåling som beskrevet, da en måling i yderområdet er bekræftet med stor usikkerhed.
På denne baggrund finder nævnet, at vagtlæge <***> den 30. maj 1999 har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved at have forsøgt at regulere <***>s blodsukker ved ordination af rigeligt med væske og ved ikke at anvende insulin, samt ved ikke at have iværksat indlæggelse af <***> på stationær afdeling.
Nævnet finder endvidere, at det overfor vagtlæge <***> skal indskærpes, at han viser større omhu i sit fremtidige virke.