Berettiget at underrette om mistanke om battered child

Sygehuset kunne berettiget underrette kommunen om, at der var mistanke om batte-red child syndrome, selv om det var muligt, at barnets skader også kunne skyldes anden underliggende sygdom.

Sagsnummer:

23SFP30

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 28. marts 2023

Juridisk tema:

Tavshedspligt

Kategori:

Patientrettigheder

Vi giver ikke kritik til:

  • Regionshospitalet for brud på deres tavshedspligt den 8. september 2020.

Det betyder, at Regionshospitalet ikke har handlet i strid med sundhedsloven.

Klagen

Du har klaget over, at:

  • Regionshospitalet har brudt deres tavshedspligt ved på et utilstrækkeligt grundlag at give oplysninger om din datter, , i underretningerne af 8. september 2020 til Kommune.

Sagsfremstilling

Vi har lagt vægt på oplysningerne i journalen, hvis der ikke står andet.

Din datter blev indlagt på Regionshospitalet den 7. september 2020. Hun havde ondt i venstre arm og blev ind imellem ked af det. Før indlæggelsen havde du været hos både læge og vagtlæge med hende. De sidste tre måneder før indlæggelsen, havde hun ikke haft det godt hele tiden.

Der blev taget røntgenbilleder, som viste et brud på venstre arm. Venstre ben var spændt og hævet.

Det blev noteret i journalen, at der kunne være tale om ”battered child syndrome”, som betyder et barn, som har været udsat for vold. Du og din ægtefælle blev informeret om dette.

Den 8. september 2020 sendte Regionshospitalet to underretningsbreve om din datter til Kommune. Det blev heri oplyst, at man ikke havde kunnet finde nogen forklaring på din datters skader. Det blev også oplyst, at du og din ægtefælle ikke kunne forklare skaderne. I havde dog fortalt, at din ægtefælle nogle gange havde taget lidt hårdt fat i jeres datter, og at han muligvis havde ligget på hende en nat. Det blev vurderet, at det ikke kunne udelukkes, at skaderne skyldtes et fysisk overgreb, men at de også kunne stamme fra en underliggende sygdom.

I den anden underretning, som blev sendt, er der suppleret med oplysning om, at blodprøver havde vist normale forhold. Man havde planlagt en røntgenundersøgelse af hele skelettet, et øjenlægetilsyn og en MR-skanning af hjernen.

Du har skrevet, at Regionshospitalet ikke undersøgte din datters helbredsforhold godt nok, inden de sendte underretningerne. Du har vedlagt en række artikler, som efter din opfattelse blandt andet viser, at din datters skader kunne skyldes, at du manglede D-vitamin under din graviditet, og at man burde have undersøgt for bløddelsskader og øjenskader, inden man skred til at underrette kommunen.

Begrundelse

Reglerne om tavshedspligt

Sundhedspersoner har tavshedspligt om de oplysninger, de får, når de behandler patienter. Tavshedspligten gælder for oplysninger om helbred og andre fortrolige oplysninger.

Oplysninger om helbred er oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand. Det er også oplysninger om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, fx at en person har været indlagt eller er indlagt.

En sundhedsperson kan dog give oplysningerne videre til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten eller patientens forældre har givet samtykke. Et samtykke skal være skriftligt. Samtykket behøver dog ikke være skriftligt, hvis sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler herfor.

En sundhedsperson kan i nogle tilfælde give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, uden patientens eller patientens forældres samtykke. En sundhedsperson kan fx give oplysningerne, når der er pligt til det efter anden lovgivning.

Sundhedspersoner skal underrette kommunen, hvis de får viden eller mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Når der er tale om viden eller mistanke om et overgreb mod et barn, skal sundhedspersonen ikke indhente samtykke fra forældrene til at underrette de sociale myndigheder. På samme måde skal forældrene ikke orienteres om underretningen.

Det beror på sundhedspersonens konkrete skøn, hvornår der er mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb. Sundhedspersonen skal underrette de sociale myndigheder, selv om sundhedspersonen ikke er sikker på, at mistanken kan bekræftes, og at andre årsager til skaderne ikke er fuldt afklaret.

Vores resultat

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere Regionshospitalet for at give oplysninger om din datter i underretningerne til Kommune.

Vi har lagt vægt på, at:

  • oplysningen om din datters skader er en fortrolig oplysning, fordi det er en oplysning om din datters helbred.
  • du og din ægtefælle ikke skulle give samtykke til, at Regionshospitalet kunne underrette kommunen.
  • din datter havde fået et brud på venstre arm og havde et spændt og hævet venstre ben.
  • skaderne ikke umiddelbart skyldtes en sygdom.
  • du og din ægtefælle ikke kunne forklare, hvordan skaderne var opstået. I fortalte dog, at din ægtefælle nogle gange havde taget lidt hårdt fat i jeres datter, og at han muligvis havde ligget på hende en nat.
  • et sygehus ifølge sædvanlig praksis ved mistanke om ”battered child” skal underrette de sociale myndigheder i en sådan situation.
  • Regionshospitalet oplyste i den første underretning, at din datters skader også kunne stamme fra en underliggende sygdom.
  • der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som blev lavet, da underretningen blev sendt.

Regionhospitalet har derfor ikke handlet i strid med sundhedsloven.

Regler

Vi har afgjort sagen efter:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • 1, stk. 2, om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 af sundhedsloven:

  • 40 om tavshedsbelagte oplysninger
  • 43, stk. 1, om videregivelse af helbredsoplysninger med patientens samtykke til andre formål
  • 43, stk. 2, nr. 1, om videregivelse uden patientens samtykke
  • 44, stk. 1 og 2, om samtykke til videregivelse

Bekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 af lov om social service (serviceloven):

  • 153 om underretningspligt

Vejledninger

Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.:

  • Punkt 4.1 om helbredsoplysninger
  • Punkt 5.2 om videregivelse uden patientens konkrete samtykke

Vejledning nr. 9142 af 26. februar 2019 om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier:

  • Punkt 74 om tavshedspligt og underretning