Ikke kritik for at afbryde behandlingen, selvom pårørende var uenige heri

Styrelsen for Patientklager finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus for den behandling og pleje, som modtog i perioden fra den 16. til den 26. oktober 2017.

Sagsnummer:

19SFP02

Offentliggørelsesdato:

mandag den 1. juli 2019

Juridisk tema:

Information og samtykke

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Kategori:

Behandlingssager

Styrelsen for Patientklager finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus for den behandling og pleje, som modtog i perioden fra den 16. til den 26. oktober 2017.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

  • At ikke modtog en korrekt behandling på Afdeling , Sygehus , i perioden fra den 16. til den 26. oktober 2017.

    Klager har blandt andet anført, at s pårørende ikke fik relevant information om hans tilstand og behandlingen, herunder at man på afdelingen besluttede, at behandlingen skulle stoppes.

  • At ikke modtog en korrekt pleje på Afdeling , Sygehus , i perioden fra den 16. til den 25. oktober 2017.

Klager har blandt andet anført, at ikke fik relevant behandling for tryksår, herunder at han skulle have haft en tryksårsmadras.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var blandt andet kendt med diabetes og svært handicap, og han var plejekrævende efter flere alvorlige sygdomme, herunder en operation for en svulst i hjernehinden samt en hjerneblødning. Han havde permanent tab af sprog-, stand- og synkefunktion.

Begrundelse for afgørelsen af 1. og 2. klagepunkt

Den 16. oktober 2017 blev 66-årige indlagt på Afdeling , Sygehus , da han havde blodforgiftning, og der var mistanke om lungebetændelse forårsaget af væske eller fremmedlegemer i lungerne. Hans Glasgow Coma Scale var 7 og hans blodtryk var 89/66. Han fik foretaget en tryksårsscreening, hvor det blev noteret, at han havde et tryksår af grad to på bagdelen. Det blev noteret, at han skulle lejres på siden, og herefter på ryggen. Samme dag blev det noteret, at skulle have begrænset behandling, herunder ingen hjerte-lungeredning, ingen indlæggelse på intensivafdelingen, ingen hjertemassage eller medicin ved hjertestop. Det blev noteret, at begrundelsen for dette var, at han var kronisk og uhelbredeligt syg og hjerneskadet, og at han havde et kronisk lavt funktionsniveau. Man havde tidligere taget stilling til dette med hans pårørende, og man fandt fortsat ikke indikation for genoplivning eller vejrtrækningsbehandling, da dette blev fundet udsigtsløst. Behandlingsplanen var behandling på stuen.

Styrelsen kan oplyse, at Glasgow Coma Scale angiver graden af hjernens funktion, hvor en score på 15 er det normale og en score på 3 er det laveste. Ved en score på 7 er der bevidstløshed og svigtende kommunikation med patienten.

Styrelsen kan videre oplyse, at ved lavt blodtryk er det perifere væv ofte dårligt forsynet med blod, hvorfor risikoen for tryksår er høj. Et tryksår er en afgrænset skade på huden og/eller det underliggende væv, som sædvanligvis er over et knoglefremspring, og som er et resultat af tryk eller væv udsat for forskydning i kombination med tryk. Årsagerne til tryksår er mange, men tryk på vævet er en af de største faktorer. Andre faktorer er dårlig ernæringstilstand, cirkulatoriske problemer, diabetes, nedsat følesans, nedsat hydrering og immobilisering. Tryksår er i en patients terminale og palliative fase ofte et problem, og tryksår er en naturlig del af det at være døende, fordi blodkarrene her tømmes for blod til gavn for vitale organer som hjerne og hjerte. Alvorlighedsgraden af tryksår inddeles i fire kategorier, hvor grad to er delvist hudtab.

Den 17. oktober 2017 blev det noteret, at blev behandlet aktivt et eller to døgn mere, og at han derefter måtte kunne klare sig på egne konditioner. Han havde to tryksår på skulderbladenes fremspring. Han blev lejret på siden og herefter på ryggen.

Den 18. oktober 2017 blev lejret på siden. Han skulle herefter lejres på ryggen. Han var tryksårstruet. Han burde ikke lejres på siderne af hensyn til hans blodtryk. Der blev foretaget en tryksårsscreening, og det blev noteret, at han var i middelrisiko for at udvikle tryksår. Det blev noteret, at man havde indstillet al behandling i samråd med s søstre.

Den 19. oktober 2017 havde man en samtale med s øvrige pårørende, der var meget uforstående over for, at man havde indstillet aktiv behandling dagen før. Hans datter var ked af, at hun ikke havde været inddraget, da hun var nærmeste pårørende. Det blev noteret, at man oplyste om, at der ikke skulle megen akut sygdom til, før det ville bringe i en situation, hvor videre behandling måtte vurderes udsigtsløs. Han var blevet behandlet med intensiv væsketerapi og inotropi for blodforgiftning, men han havde ikke rettet sig op, og det var på den baggrund, at man havde stoppet den aktive behandling. Det blev noteret, at man på afdelingen bakkede op om beslutningen, og at man ville fortsætte med kærlig pleje. havde et tryksår mellem balderne, og han blev lejret på begge sider.

Den 20. oktober 2017 noterede man, at flere af s pårørende var utilfredse med, at behandlingen var ophørt. Hans pårørende blev informeret om hele behandlingsforløbet, herunder den tiltagende forværring trods maksimal behandling, og at man var gået over til kærlig pleje på grund af det uetiske i at forsætte aktiv behandling under de givne omstændigheder. De blev videre informeret om, at det var en lægefaglig beslutning, at man var stoppet med behandlingen. havde et tryksår mellem balderne og midt på ryggen, og at han fik barrierecreme på udsatte områder. Han havde en vekseltrykluftmadras med pumpe, og han blev lejret på begge sider flere gange.

Den 21. oktober 2017 fik en trykfordelende skummadras. Han blev lejret på begge sider flere gange.

Styrelsen kan oplyse, at en patient, på de fleste hospitaler fra starten af, lægges på en trykaflastende madras, som oftest er af skum. Det er ikke alle patienter, der har behov for yderligere trykaflastning. En vekseltrykmadras er en anden form for trykaflastning, hvor patienten ligger på en slags luftmadras med lameller på langs, som skiftevis pustes op og deflateres. Materialet kan være varmt, så det er altid nødvendigt med et fagligt skøn udover en screening.

Den 22. oktober 2017 blev lejret på venstre side, ryggen og flere gange på højre side.

Den 23. oktober 2017 blev lejret på begge sider flere gange.

Den 24. oktober 2017 var s tilstand forværret. Han var sengeliggende, bleg, let svedende og han reagerede ikke på tiltale. Hans pårørende havde ikke bemærket bevægelse det sidste døgn. blev lejret forskelligt på højre side, da han blev urolig på venstre side.

Den 25. oktober 2017 blev lejret på begge sider.

Den 26. oktober 2017 afgik ved døden.

Det er styrelsens vurdering, at modtog en korrekt pleje på Afdeling , Sygehus , da der blev foretaget tryksårsscreeninger løbende, og da det dagligt blev dokumenteret, at der var fokus på tryksår, lejring og mobilisering, så hans tryk blev fordelt bedst muligt, herunder at han modtog en relevant madras.

Styrelsen kan oplyse, at i tilfælde med svær kronisk sygdom med meget svag daglig funktionsniveau er kroppen allerede alment svækket, herunder i muskler til brug for vejrtrækningen. Anvendelse af respirator til en sådan type patient vil have yderst ringe mulighed for at kunne ophøre igen, og man vil derfor vurdere, at opstart af respiratorbehandling er udsigtsløs og ikke i patientens interesse.

Styrelsen kan videre oplyse, at såfremt der efter et til to døgn med aktiv væskebehandling, antibiotika og kredsløbsmedicin ikke er tydelig bedring, skal lægen foretage en beslutning om yderligere optrapning af behandling med organunderstøttende terapi på en intensiv afdeling eller alternativt afbryde behandlingen som udsigtsløs. Denne beslutning hviler på et lægefagligt kendskab til sygdommen og muligheder for behandling og træffes af en læge. Ved manglende evne fra en patient til at give samtykke, vil det være almindeligt at de nærmeste pårørende orienteres om patientens tilstand og behandlingsmulighederne, og at de nærmeste pårørende inddrages i overvejelserne, men i sidste ende er beslutningen lægefaglig. I visse tilfælde vil det være muligt at give information direkte til en vågen patient, men dette er langt fra altid tilfældet, da akut svær sygdom kan påvirke patientens evne til at medvirke til samtale. Alternativt gives informationen til de nærmeste pårørende ved førstkommende lejlighed.

Det er styrelsens vurdering, at s pårørende fik relevant information om hans tilstand, og at behandlingen blev vurderet udsigtsløs, idet de blev informeret om dette den 18., 19. og 20. oktober 2017. Det er hertil styrelsens vurdering, at det var relevant, at det var s pårørende og ikke ham selv, der blev informeret, da det er styrelsens vurdering, at ikke selv var i stand til at forstå informationen, idet han havde en Glasgow Coma Scale på 7. Det er videre styrelsens vurdering, at det var fagligt forsvarligt, at man besluttede at stoppe behandlingen af , da behandlingen blev vurderet udsigtsløs på baggrund af hans tilstand, og da behandlingen med væsketerapi og inotropi ikke havde hjulpet. Det var hertil relevant, at man inddrog de pårørende i overvejelserne omkring at stoppe behandlingen, men at beslutningen i sidste ende blev truffet af en læge.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling og pleje, som modtog i perioden fra den 16. til den 26. oktober 2017 på Afdeling , Sygehus , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientklager træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.