Operation var ikke omfattet af reglerne om maksimale ventetider
Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, idet blev tilbudt efterbehandling inden for de maksimale ventetider. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at sundhedslovens § 88, stk. 1, ikke finder anvendelse i forbindelse med s operation den 20. august 2014. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 90, stk. 1, idet blev oplyst om dato og sted for operation inden for 8 hverdage.
Sagsnummer:
17SPS19
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 19. april 2017
Juridisk tema:
Hurtig behandling af kræft- og hjertesygdomme, Sygehusets indkaldelsesbrev
Kategori:
Patientrettigheder
Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, idet blev tilbudt efterbehandling inden for de maksimale ventetider.
Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at sundhedslovens § 88, stk. 1, ikke finder anvendelse i forbindelse med s operation den 20. august 2014.
Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 90, stk. 1, idet blev oplyst om dato og sted for operation inden for 8 hverdage.
KLAGEN
blev den 2. juli 2014 indlagt på afdeling 1, sygehus 1. Han blev herefter henvist til afdeling 2, Sygehus 2, på grund af en hjernetumor. Han blev endvidere henvist til afdeling 3, Sygehus 2, på grund af mistanke om kræft i spiserøret eller mavesækken. Han fik den 10. juli 2014 fjernet hjernetumoren, og han blev herefter henvist til afdeling 4, Sygehus 2, med henblik på onkologisk efterbehandling. Den 19. august 2014 fik han foretaget en laparatomi på afdeling 5, Sygehus 2, og den 28. august 2014 modtog han sin første strålebehandling på afdeling 4, Sygehus 2. Klager klagede herefter over, at der gik for lang tid, inden blev opereret på afdeling 5, samt at der gik for lang tid, inden strålebehandlingen blev iværksat. Ligeledes klagede hun over, at der gik for lang tid, inden fik information om en operationsdato.BEGRUNDELSE
Hændelsesforløb
fik den 13. juni 2014 foretaget en gastroskopi på Sygehus 1, hvor der blev fundet en udefrakommende frembuling i mavesækken (lille kurv. side i ventriklen). Han blev i den forbindelse henvist til CT-scanning af thorax og abdomen. Den 2. juli 2014 blev han indlagt på afdeling 1, sygehus 1, på grund af blandt andet desorientering og hukommelsessvækkelse samt nedsat kraft i højre side af ansigtet. Han fik i den forbindelse foretaget CT- og MR-scanning af hjernen, som viste en tumor på ca. 5 cm, svarende til venstre hjernehalvdel. Der blev rejst mistanke om primærtumor, som ikke udelukkede metastaserende sygdom. Han blev herefter henvist til afdeling 2, Sygehus 2, med henblik på videre udredning og behandling samt pakkeforløb.Afdeling 5, Sygehus 2, modtog henvisning fra Sygehus 1 den 4. juli 2014. Det fremgår af journalen fra afdelingen den 7. juli 2014, at det blev aftalt med afdeling 1 på Sygehus 1, at skulle have foretaget den planlagte PET/CT-scanning den 9. juli 2014, og at han herefter skulle indlægges på afdeling 2 med henblik på operation, hvorefter afdeling 5 skulle kontaktes, når han var klar til gastroskopi.
var den 7. juli 2014 til undersøgelse på afdeling 2, Sygehus 2, hvor der blev planlagt nærtotal eller total fjernelse af tumoren gennem frontal venstresidig kraniotomi, som blev udført den 10. juli 2014. Han blev informeret om, at frysemikroskopi af det fjernede væv viste tegn på hjernekræft, men at der først var forventet endeligt svar 10 dage senere.
Det fremgår af s journal fra afdeling 5 den 15. juli 2014, at der var konference, hvor hans PET/CT-scanning blev gennemset, og det blev konstateret, at der var en 3 cm stor velafgrænset tumor i bugspytkirtlen, og der var mistanke om primær tumor eller metastase. Afdelingen anmodede derfor afdeling 2 om at henvise til afdeling 5, når var klar til gastroskopi og ultralydsvejledt biopsi.
Den 17. juli 2014 var der svar på vævsprøverne fra kraniotomien, som bekræftede, at der var tale om en ondartet svulst i hjernen, og blev samme dag henvist til afdeling 4 med henblik på onkologisk efterbehandling. Det fremgår af visitationsnotat fra afdeling 4 af samme dato, at han skulle indkaldes til strålebehandling mod hjernetumoren kombineret med kemoterapi.
Afdeling 5 sendte samme dag et indkaldelsesbrev til , hvor han blev indkaldt til en kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk den 29. juli 2014.
var den 28. juli 2014 til journaloptagelse på afdeling 4 med henblik på post-operativ strålebehandling efter operation for hjernetumor. Han blev informeret om behandling med stråler og kemoterapi og accepterede dette.
fik den 29. juli 2014 foretaget kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk, som viste, at der var en 2,5 cm stor proces i bugspytkirtlen, men ingen forstørrede regionale lymfeknuder. Der blev taget biopsi af processen, som skulle undersøges nærmere. Såfremt undersøgelserne ikke kunne bekræfte noget, skulle der foretages ultralydsvejledt grovnålsbiopsi. Såfremt der var mistanke om malignitet, skulle han henvises til vurdering på en levertumor- konference. Det fremgår af journalen, at der var planlagt start på strålebehandling den følgende uge, og han ville derfor blive kontaktet telefonisk med svar på prøverne og eventuel videre plan.
Den 1. august 2014 var der terapikonference på afdeling 4, hvor det blev vurderet, at der inden opstart af stråle- og kemobehandlingen skulle tages kontakt til afdeling 5 med henblik på overvejelser om, hvordan den videre behandling bedst kunne koordineres og planlægges. Af journalen den 5. august 2014 fremgår det, at der var kommet foreløbig beskrivelse af prøverne foretaget den 29. juli 2014, og at disse viste maligne tumorceller. Det fremgår videre, at spørgsmålet om, hvorvidt skulle starte stråle- og kemobehandling, skulle vurderes på levertumorkonference. Der var planlagt opstart af efterbehandlingen den 6. august 2014, men denne blev sat i bero, indtil der var taget stilling hertil på levertumorkonferencen.
Den 7. august 2014 var der levertumorkonference, idet biopsierne havde vist maligne tumorceller, og CT-scanning viste to tumorer i bugspytkirtlen. Det blev tilrådet, at der skulle foretages åbne trucutbiopsier fra en af tumorerne. var den 12. august 2014 til samtale herom, hvor han fik forklaret, at tumorerne ikke var typiske for den primære kræftsvulst i bugspytkirtlen, hvorfor afdelingen gerne ville have taget vævsprøver ved en åben operation (laparatomi) for at fastslå deres natur, hvilket han accepterede.
blev den 14. august 2014 kontaktet telefonisk og oplyst om, at der var planlagt indlæggelse den 19. august 2014 med henblik på kikkertundersøgelse (laparaskopi) med vævsprøver den følgende dag. Det fremgår af journalen, at han var bekymret for tidsperspektivet, idet der var planlagt igangsættelse af strålebehandling efter fjernelse af hjernetumoren den 25. august 2014. Han blev oplyst om, at de ville kende svaret på prøven samme dag, og at det formentlig ville være tilstrækkeligt til at vurdere, om strålebehandling den 25. august 2014 fortsat var det mest optimale.
Det fremgår af journalen fra afdeling 4 den 15. august 2014, at havde været til MR-scanning på Sygehus 1, som viste resttumor beliggende dybt op mod hjernestammen på venstre side, som var blevet større. Det fremgår hertil, at man fastholdt, at han derfor skulle starte i strålebehandling den 25. august 2014 som planlagt, efter at han havde fået foretaget biopsi.
Der blev foretaget åben operation med biopsi den 20. august 2014, og frysemikroskopi fra vævsprøver fra bugspytkirtlen tydede på epitelialtumor, som formodentlig var en ondartet svulst udgående fra bugspytkirtlen.
Den planlagte strålebehandling den 25. august 2014 blev aflyst, da ikke var klar til dette ovenpå biopsitagningen, idet han havde kastet meget op dagen forinden. Tiden blev derfor i første omgang rykket til den 26. august 2014, hvor det dog blev vurderet, at hans tilstand endnu ikke var bedret tilstrækkeligt til, at man ville anbefale strålebehandling. Afdeling 4 aftalte derfor med ham, at han skulle komme til strålebehandling to dage senere.
modtog den 28. august 2014 sin første strålebehandling på afdeling 4.
Styrelsen har den 6. februar 2017 partshørt Klager over journaloplysningerne. Hun har i et partshøringssvar af 19. februar 2017 blandt andet anført, at accepten af operationen blev givet ud fra den opfattelse, at der var tale om en kikkertoperation, og at indgrebet ikke ville forsinke den planlagte strålebehandling yderligere. Hun har endvidere anført, at resultatet fra operationen ikke havde nogen behandlingsmæssige konsekvenser, men derimod spildte og ødelagde 30 dage af hendes mands liv.
Afgrænsning af klagen
Klager har i sin klage anført, at skulle have modtaget behandling for sin hjernetumor på afdeling 4 i form af strålebehandling og kemoterapi, og at strålebehandlingen skulle have været påbegyndt 6 uger efter, at han blev opereret på afdeling 2. Hun har hertil anført, at strålebehandlingen blev udskudt, idet afdeling 4 ville afvente operation på afdeling 5. Hun har videre anført, at til trods for, at strålebehandlingen ville være mindre effektiv ved forsinkelse, var der flere ugers ventetid på afdeling 5, ligesom der gik lang tid, inden de fik information om en dato. Hun har endvidere anført, at det er svært at se fornuften i, at i henhold til kræftpakkeforløb skulle opereres inden for 7 dage hos afdeling 2, men efterfølgende skulle opleve betydelig ventetid, fordi hans forløb skulle koordineres mellem 2-3 afdelinger.Styrelsen har på baggrund af klagen lagt til grund, at der klages over ventetiden på åben operation med biopsi, som blev udført den 20. august 2014 på afdeling 5, samt at der gik for lang tid inden strålebehandlingen blev iværksat. Styrelsen har videre lagt til grund, at der klages over, at der gik for lang tid, inden der blev givet information om en dato for den åbne operation den 20. august 2014 på afdeling 5.
Indledende bemærkninge
Styrelsen skal indledningsvist oplyse, at der skal skelnes mellem på den ene side reglerne om maksimale ventetider og på den anden side retningslinjerne fastsat af Sundhedsstyrelsen for behandling af kræftsygdomme, de såkaldte pakkeforløb. Med hensyn til pakkeforløbene er der tale om målsætninger for, hvordan udredning, behandling og efterbehandling skal forløbe. Forløbstiderne er ikke en rettighed, men en rettesnor for, hvor lang tid, der højst bør gå fra henvisning, til behandlingen er påbegyndt.I sundhedslovens § 88 og den dertil hørende, dagældende bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v., er der fastsat regler for maksimale ventetider, der gælder for kræftpatienter.
Styrelsen tager i denne afgørelse alene stilling til, om disse regler er overholdt.
Styrelsen tager endvidere ikke i denne afgørelse stilling til, om den faglige behandling, som modtog, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt standard. Denne del af klagen behandles i en selvstændig sag, som fortsat er under behandling.
Sundhedslovens regler
Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 88, stk. 1, at regionsrådet i bopælsregionen yder behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetid til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling. De nærmere regler er fastsat i dagældende bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v., jf. sundhedslovens § 88, stk. 6.Det fremgår af sundhedslovens § 88, stk. 2, og bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at et sygehus i bopælsregionen, senest 8 hverdage efter, at det har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for en livstruende sygdom, skal meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som regionsrådet har indgået aftale med. Hvis dette gør sig gældende, skal patienten have meddelt en dato for forundersøgelsen.
Endvidere fremgår det af sundhedslovens § 88, stk. 2, og bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at bopælsregionen, hvis den ikke kan tilbyde patienten behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal tilbyde patienten henvisning til et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.
Operation
Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, at en patient med kræft i bugspytkirtlen skal tilbydes operation senest 2 uger fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende sygehusafdeling om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operation.Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer om maksimale ventetider for patienter med livstruende kræftsygdomme, som er vedlagt som bilag 1 til bekendtgørelsen, at reglerne om maksimale ventetider gælder for henholdsvis forundersøgelse, behandling og efterbehandling med stråler eller medicin (adjuverende radio- eller kemoterapi) i den udstrækning, disse behandlinger vurderes at være lægeligt indicerede.
Det er styrelsens opfattelse, at den operation med biopsi, der blev foretaget den 20. august 2014, blev foretaget med henblik på yderligere diagnosticering af processerne i mavesækken og ikke som led i en egentlig behandling.
Det er hertil styrelsens opfattelse, at de maksimale ventetider som beskrevet i bekendtgørelsen først begynder at løbe, når eventuelle afklarende forundersøgelser forud for den egentlige kræftbehandling er færdiggjort, og patienten dermed kan give sit endelige samtykke til selve behandlingen for kræftsygdommen.
Det er herefter styrelsens opfattelse, at operationen den 20. august 2014 ikke var omfattet af reglerne om maksimale ventetider for patienter med livstruende kræftsygdomme.
Efterbehandling
Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 5, jf. § 2, stk. 1, at en patient med kræft i hjernen skal tilbydes efterbehandling 4 uger fra den dato, hvor den relevante sygehusafdeling har modtaget henvisning til efterbehandling, til den dato afdelingen har tilbudt at påbegynde behandling.Afdeling 4 modtog henvisning til efterbehandling den 17. juli 2014. blev indledningsvist tilbudt påbegyndelse af efterbehandlingen den 6. august 2014, hvilket er mindre end 4 uger efter henvisningstidspunktet.
Styrelsen har på baggrund af journalen lagt til grund, at det blev vurderet, at ikke skulle gives efterbehandling for hans kræft i hjernen den 6. august 2014, da der først skulle være vished om, hvorvidt han ligeledes havde kræft i bugspytkirtlen. Idet operationen med henblik på klarhed om dette blev foretaget den 20. august 2014, og idet hans helbredstilstand de følgende dage herefter var for dårlig til, at man ville påbegynde efterbehandlingen, blev efterbehandlingen først igangsat den 28. august 2014, hvilket var mere end 4 uger efter henvisningstidspunktet.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at de maksimale ventetider for behandling af kræftsygdomme gælder, medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet.
Det er styrelsens opfattelse, at kunne være blevet tilbudt efterbehandling inden for 4 uger efter henvisningstidspunktet, men at det blev vurderet, at hans helbredstilstand tilsagde, at efterbehandlingen skulle igangsættes senere. Styrelsen har ikke i forbindelse med behandlingen af klagen over tilsidesættelse af de maksimale ventetider fundet grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.
Styrelsen finder herefter, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, i forbindelse med efterbehandling inden for de maksimale ventetider.
Region s oplysningspligt
Det fremgår af sundhedslovens § 90, stk. 1, at regionsrådet senest inden 8 hverdage efter, at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient, skal oplyse patienten om mulighederne for behandling. Nærmere regler fastsættes ved bekendtgørelse, jf. stk. 3.Det fremgår således af § 12 i dagældende bekendtgørelse nr. 1661 af 27. december 2013 om ret til sygehusbehandling, at regionsrådet senest 8 hverdage efter, at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient, blandt andet skal oplyse patienten om:
1) dato og sted for undersøgelse eller behandling,
….
Det er herefter styrelsens opfattelse, at Region inden for 8 hverdage har oplyst om dato og sted for operationen. Region har herved ikke handlet i strid med sundhedslovens § 90, stk. 1.
ooo00ooo
Kommentarer fra sagens parter 19. februar 2017 er indgået i styrelsens vurdering af sagen.
LOVGRUNDLAG
Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:
§ 88. Til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling, yder regionsrådet i bopælsregionen behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetid.Stk. 2. Bopælsregionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, meddele patienten, om regionsrådet kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid, og i bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen. Såfremt regionsrådet i bopælsregionen ikke er i stand til at tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patienten om muligt tilbydes behandling på et sygehus i en anden region, på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid.
Stk. 3. Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud som nævnt i stk. 2, skal regionsrådet, hvis patienten ønsker det, hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen henviser herefter om muligt patienten til behandling på et sygehus i en anden region eller på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge et offentligt sygehus her i landet at varetage behandling af patienten.
Stk. 4. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud efter stk. 3, og finder patienten selv et privat sygehus her i landet eller i udlandet, der kan foretage den behandling, som patienten er henvist til, ydes der tilskud til denne behandling svarende til den gennemsnitlige udgift til en tilsvarende behandling på et dansk offentligt sygehus, dog højst svarende til den faktiske betaling for behandlingen. Der kan ikke ydes tilskud efter denne bestemmelse til alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter.
Stk. 5. Pligten til at henvise patienter til behandling efter stk. 2 og 3 gælder dog ikke til sygehus, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at behandlingstaksten er urimeligt høj, eller at udgifterne til befordring og ophold er uforholdsmæssigt høje.
Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til behandling og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 2-5.
§ 90. Regionsrådet skal, senest 8 hverdage efter at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient, jf. § 82 b, oplyse patienten
1) om dato og sted for undersøgelse eller behandling,
2) om patienten kan tilbydes diagnostisk undersøgelse, jf. § 82 a, udredning, jf. § 82 b, eller behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2, inden for den gældende frist,
3) om retten til at vælge sygehus efter §§ 86 og 87,
4) om ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl.,
5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og
6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter §§ 86 og 87.
Stk. 2. Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter ændring af dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus oplyse patienten om retten til at vælge sygehus efter § 87, stk. 3.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådenes oplysningspligt.
Bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.:
§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter maksimale ventetider for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom.Stk. 2. Kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, og hudkræft som ikke er modermærkekræft, er dog ikke omfattet af bekendtgørelsen.
§ 2. Ved livstruende kræftsygdomme forstås alle kræftsygdomme, jf. dog § 1, stk. 2.
Stk. 2. Ved visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom forstås iskæmisk hjertesygdom, hvor der er
1) påvist venstre hovedstammesygdom,
2) dokumenteret ustabil angina pectoris eller
3) angina pectoris smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt.
Stk. 3. Ved behandling forstås forundersøgelse, behandling og efterbehandling, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og iskæmisk hjertesygdom i bilag 1 og 2.
§ 3. Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for behandling af kræftsygdomme følgende maksimale ventetider:
1) Til forundersøgelse: 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt 2. at påbegynde forundersøgelse, jf. dog stk.
2) Til operation: 2 uger fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende sygehusafdeling om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke (informeret samtykke) til operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operation.
3) Til medicinsk behandling, som er primær behandling: 2 uger fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende sygehusafdeling om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke (informeret samtykke) til medicinsk kræftbehandling, til den dato afdelingen har tilbudt at påbegynde behandling, og senest 4 uger fra den dato, hvor afdelingen har modtaget henvisning til behandling.
4) Til strålebehandling, som er primær behandling: 4 uger fra den dato, hvor den relevante sygehusafdeling har modtaget henvisning til strålebehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandling.
5) Til efterbehandling: 4 uger fra den dato, hvor den relevante sygehusafdeling har modtaget henvisning til efterbehandling, til den dato afdelingen har tilbudt at påbegynde behandling.
Stk. 2. For livmoderhalskræft er den maksimale ventetid til forundersøgelse 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning på baggrund af en histologisk diagnose fra en speciallæge i patologisk anatomi og cytologi med henvisningsdiagnosen neoplasma malignum cervicis uteri, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde forundersøgelse.
§ 5. Har patienten afvist en af sygehuset tilbudt dato for behandling, som ligger inden for de i §§ 3-4 fastsatte maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsregionen skal dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter.
§ 7. Ansvaret for at tilbyde behandling inden for de fastsatte maksimale ventetider til patienter, der lider af livstruende sygdomme, påhviler bopælsregionen, jf. dog § 6.
Stk. 2. Senest 8 hverdage efter, at bopælsregionens sygehus har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for en livstruende sygdom, skal sygehuset meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som regionsrådet har indgået aftale med. I bekræftende fald skal patienten have meddelt en dato for forundersøgelsen.
§ 8. Er bopælsregionen ikke i stand til at yde behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal regionen tilbyde patienten henvisning til et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.
Stk. 2. Bopælsregionen kan indgå aftale med et landsdelssygehus om, at dette sygehus skal henvise en patient til behandling på et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde en højt specialiseret behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, hvis landsdelssygehuset ikke selv kan tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider.
Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:
§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører…..
5) maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme efter § 88 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
…..