Tilladelse til abort på grund af kvindens psykiske helbred og sociale forhold

Resumé

Sagen omhandlede en 19-årig kvinde, som var 19 uger og 5 dage henne. Kvinden anmodede om abort, da graviditeten var uønsket og kommet som et chok for hende. Kvinden oplevede stadig sig selv som et barn, og hun havde i flere år været udfordret og ikke kunne gå i skole. Kvinden var netop startet på en selvbetalt uddannelse, men moren havde været med på studiet den første måned for at støtte kvinden, ligesom kvinden blev kørt på studiet hver dag, da hun ikke kunne tage offentlig transport. Det fremgår af en psykiatrisk speciallægeerklæring, at kvinden ikke tidligere havde fået konstateret en officiel diagnose, men at kvinden gennem mange år havde lidt af angst, som havde hæmmet kvindens funktionsniveau. Kvinden var desuden ramt af en akut belastningsreaktion som følge af graviditeten, og der var risiko for, at kvindens psykiske helbred ville blive yderligere forværret ved afslag. Der var risiko for depression og dertilhørende tanker om selvmord og selvskade, da kvinden tidligere havde haft depressive perioder med selvskadende tanker.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at der var væsentlig risiko for, at kvindens psykiske helbred ville blive forringet, hvis hun skulle gennemføre graviditeten, da graviditeten måtte antages at ville have stor indvirkning på hendes generelle helbredssituation. Vi lagde dertil vægt på, at kvinden var psykisk sårbar med udprægede angstsymptomer, og at hun som følge deraf havde haft et langvarigt nedsat funktionsniveau. Vi lagde også vægt på, at kvinden aktuelt havde en belastningsreaktion, og at hun tidligere havde haft flere depressive perioder med tendens til selvmordstanker.

Vi lagde endvidere vægt på, at graviditeten, fødslen og omsorgen for barnet efter en samlet vurdering måtte antages at ville medføre en alvorlig belastning af hende på grund af hendes sociale forhold. Det skyldtes blandt andet, at der var en væsentlig risiko for, at tilknytningen til uddannelsessystemet ville bortfalde, da uddannelsen var selvbetalt. Desuden havde kvinden ikke tilknytning til arbejdsmarkedet og begrænsede ressourcer i netværket.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 3 og nr. 5.