Tilladelse til abort, da der var en væsentlig risiko for, at en gennemførelse af graviditeten ville forringe kvindens psykiske helbred
Sagsnummer:
26AB90
Offentliggørelsesdato:
mandag den 20. april 2026
Juridisk tema:
Kvindens helbred
Graviditetslængde:
22+1
Afgørelse:
Tilladelse
Alder:
22 år
Afgørelse anket:
Nej
Resumé
Sagen omhandlede en 22-årig kvinde med en graviditetslængde på 22+1 uger. Kvinden havde tidligere fået 5 provokerede aborter og vidste ikke, hvem barnefader var. Hun boede hos sine forældre, som hun ikke inddrog i beslutninger af betydning. Hun var under uddannelse og mødte op i et praktikforløb, som hun brugte, som afledning, fra den uønskede graviditet. Kvinden var følelsesmæssigt umoden, og var diagnosticeret med en akut belastningsreaktion, og der var stor risiko for, at hun ville blive selvmordstruet, hvis hun skulle gennemføre graviditeten.
Abortnævnets afgørelse
Abortnævnet gav tilladelse til abort.
Vi lagde vægt på, at graviditeten fødslen eller omsorgen for barnet medførte en væsentlig risiko for forringelse af kvindens psykiske helbred på baggrund af den akutte belastningsreaktion, og på at kvinden ikke med sikkerhed ville kunne styre sine tanker om selvmord og selvskade, hvis hun skulle gennemføre graviditeten. Hun var disponeret for depression og havde begyndende symptomer på depression, ligesom hun havde en mangeårig angstproblematik og i øvrigt var psykisk sårbar. Vi lagde også vægt på, at hun ikke var i stand til at drage omsorg for et barn, på baggrund af hendes psykiske udfordringer og fordi hun ikke reagerede på sine symptomer ved at til trods for, at hun var begrænset i sin hverdag og havde svært ved at være alene. Endeligt lagde vi vægt på, at kvindens netværk var spinkelt, fordi hun alene kunne inddrage en veninde i beslutninger af betydning på grund af skamfølelse.
Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedsloven § 94 stk. 1, nr. 3 og 5.