Tilladelse til abort på grund af psykisk helbred og sociale forhold

Sagsnummer:

26AB88

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 16. april 2026

Juridisk tema:

Sociale forhold, Kvindens helbred

Graviditetslængde:

18+2

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

33 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en 33-årig kvinde, som var gravid i uge 18+2. Hun var meget psykisk sårbar og i udredning for blandt andet personlighedsspaltning. Hun var derudover arbejdsløs og langtidssygemeldt, havde en sparsom økonomi og et begrænset netværk.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at der var en væsentlig risiko for forringelse af kvindens psykiske helbred, da hun blev meget psykisk drænet ved kontakt til andre personer og dårligt havde overskud til almindelige dagligdags opgaver. Vi vurderede derfor, at den konstant omsorg for et barn uden mulighed for hyppige hvil, ville medføre en væsentlig risiko for hendes helbred.

Vi lagde også vægt på, at kvindens sociale forhold var meget belastede og omsorgen for barnet ville medføre en alvorlig belastning af hende som følge af de belastede forhold. Det skyldes, at hendes økonomi og netværk var meget begrænset. Hun boede derudover i en meget lille bolig og havde ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det var ikke muligt at se hvordan alle forholdene kunne afhjælpes eller bedres.

Tilladelsen blev givet på baggrund af § 94, stk. 1, nr. 3 og nr. 5.