Flere fund hos fosteret, herunder for kort hjernebjælke, væskepåvirkning i fosterets hjerne og forstørret hjerte, gav tilladelse til abort

Resumé

Sagen omhandlede en 30-årig kvinde, der var gravid i uge 20+4. En ultralydsskanning af fosteret viste blandt andet, at fosteret havde korte rørknogler, større væskefyldte hulrum i hjernen, unormal ophobning af væske i fosterets bughule og væskeansamling i huden. Fosteret havde også forstørret hjerte og tegn til forstørret lever. Der var fund af blodmangel hos fosteret, og hjernebjælken var kortere end normalt. Moderkagen var svært fortykket.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at der var væsentlig risiko for, at barnet ville få alvorlig sygdom som følge af de samlede fund hos fosteret med svær ophobning af væske, herunder påvirket hjernevæv som følge heraf, forstørret hjerte, forkortet hjernebjælke, tegn på forstørret lever og blodmangel. Der var en meget høj risiko for fosterdød som følge af de samlede fund, og selv hvis barnet skulle overleve en fødsel, var der stor risiko for kognitiv udviklingshæmning, gentagende hjernekramper (epilepsi) og påvirkning af hørelse og syn. Der fandtes ikke helbredende behandlingsmuligheder, og fosterets hjerne var udsat for skade grundet trykket af væsken. Prognosen for varig, svær hjerneskade eller handicaps var usikker, men den skade, der sker på fosterets hjerne under graviditeten, kan ikke fjernes efter fødslen. Ligeledes kan den forkortede hjernebjælke ikke omdannes til en hel hjernebjælke.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.