Rygmarvsbrok gav tilladelse til abort

Resumé

Sagen omhandlede en 33-årig kvinde, som var gravid med en graviditetslængde på 20+5 uger.

Kvinden anmodede om abort, da en skanning i specialiseret regi havde vist, at fosteret havde et stort åbnet rygmarvsbrok i den nederste del af ryggen. Herudover havde skanningen også vist, at fosteret havde væskeophobning i hjernen og en misdannelse af lillehjernen.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at der var væsentlig risiko for alvorlig sygdom hos barnet som følge af et stort åbent rygmarvsbrok med påvirkning af hjernen. Fosteret havde desuden væskeophobning i hjernen og en misdannelse af lillehjernen, hvilket viste, at tilstanden allerede havde medført betydelig skade på hjernen.

Vi lagde også vægt på, at der ikke fandtes behandling, som kunne helbrede de allerede opståede skader på nerver og hjerne. Uden operation ville barnet med stor sandsynlighed dø kort tid efter fødslen. En operation ville kunne lukke rygmarvsbrokket, men ikke reparere de allerede opståede skader.

Vi lagde endvidere vægt på, at barnet, selv ved overlevelse, ville få betydelige varige funktionsnedsættelser med behov for livslang behandling og omfattende støtte, og at det var usandsynligt, at barnet ville opnå et normalt funktionsniveau.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.