Infantil autisme og mental retardering gav tilladelse til sterilisation
Sagsnummer:
26AB225
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 16. september 2026
Juridisk tema:
Sterilisation
Afgørelse:
Tilladelse
Alder:
36 år
Afgørelse anket:
Nej
Resumé
Sagen omhandlede en 36-årig mand, som anmodede om sterilisation, da han ikke ønskede at få børn og at han ikke ville kunne tage vare på et barn. Han var diagnosticeret med infantil autisme og mental retardering. En speciallæge i psykiatri havde vurderet, at mands tilstand var varig og uden mulighed for senmodning, og at han ikke ville kunne anvende kondom konsekvent. Speciallægen havde derudover vurderet, at manden havde behov for massiv støtte til alle dagligdagsopgaver, ligesom han fortsat boede hjemme og aldrig ville kunne bo selvstændigt.
Abortnævnets afgørelse
Abortnævnet gav tilladelse til sterilisation.
Vi har lagt vægt på, at han ikke ville kunne varetage omsorgen for et barn på forsvarlig vis, da han selv havde brug for massiv støtte, og hans diagnoser gjorde, at han ikke ville kunne aflæse et barns behov og signaler. Vi lagde derudover vægt på, at tilstanden var varig og uden mulighed for senmodning, samt at han ikke på hensigtsmæssig måde ville kunne anvende prævention.
Tilladelsen er givet på baggrund af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 2 og stk. 2 og § 111.