Tilladelse til abort som følge af DiGeorge Syndrom og kompleks hjertemis-dannelse

Sagsnummer:

26AB21

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 29. januar 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

20+0

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

29 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en 29-årig kvinde med en graviditetslængde på 20+0 uger. En ultralydsscanning og en genetisk undersøgelse viste, at fosteret havde en kompleks hjertemisdannelse, hvor de store kar ikke deler sig i grene og DiGeorge syndrom. Prognosen indebar bl.a. væksthæmning, udviklingsforsinkelse, nedsat intelligens, hyppige infektioner i barnealderen, karakteristiske ansigtstræk, misdannelser og psykiske problemer, herunder en høj risiko for skizofreni.   

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Abortnævnet lagde vægt på, at der var en væsentlig risiko for, at barnet ville få alvorlig sygdom som følge af den påviste hjertemisdannelse og DiGeorge syndrom. Vi lagde også vægt på, at DiGeorge syndrom ikke kunne helbredes, og at udfaldet af de påkrævede operationer for hjertemisdannelsen var usikkert.  

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.