Overledningsforstyrrelse i fosterets hjerte og risiko for udvikling af hydrops gav tilladelse til abort

Sagsnummer:

26AB204

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 26. august 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

21+0

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

29 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en kvinde med en graviditetslængde på 21+0 uger.

En ultralydsskanning fandt, at fosteret havde en overledningsforstyrrelse i hjertet (3. grads AV blok). Prognosen indebar, at der var risiko for fosterdød og udvikling af unormal ophobning af væske i væv eller hulrum i fosterets krop (Hydrops). Der var også en livslang og betydelig risiko for hjertesvigt som følge af barnets sygdom og behov for pacemaker.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at der var væsentlig risiko for, at barnet ville få alvorlig sygdom som følge af overledningsforstyrrelsen i hjertet. Vi lagde i den forbindelse vægt på, at risikoen for alvorlig sygdom var væsentlig, da prognosen blandt andet indebar risiko for fosterdød, hjertesvigt og hjerteoperationer tidligt i livet. 

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.