Afvigelse på kromosom 21 foreneligt med Downs Syndrom gav tilladelse til abort

Sagsnummer:

26AB202

Offentliggørelsesdato:

torsdag den 20. august 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

19+5

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

41 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en 41-årig kvinde, der anmodede om abort. En kromosomanalyse viste duplikation af hele kromosom 21, hvilket er foreneligt med Downs Syndrom.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at der en væsentlig risiko for alvorlig sygdom hos barnet som følge af den påviste kromosomafvigelse med trisomi 21, der er forenelig med Downs Syndrom. Barnet ville være udviklingshæmmet, og der var høj risiko for medfødte hjertefejl, forkortet levetid og demens. Barnet havde øget risiko for kræftsygdomme og diabetes. Tilstanden var også forbundet med manglende evne til at leve et selvstændigt liv uden massiv støtte.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.