Hjertemisdannelser, underudviklet lunge og misdannet spiserør gav tilladelse til abort

Sagsnummer:

26AB198

Offentliggørelsesdato:

mandag den 17. august 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

22+1

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

25 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en kvinde, som var gravid i uge 22+1. Fosteret havde fået konstateret et misdannet spiserør, hvor der ikke var forbindelse mellem spiserør og mavesæk. Fosteret havde derudover også fået konstateret flere misdannelser på hjertet, blandt andet hul i skillevæggen mellem hjertekamrene, malrotation af hjertet, samt at aortabue forløb til højre i stedet for venstre. Derudover var venstre lunge også underudviklet eller manglende. Barnet ville have behov for flere operationer efter fødslen, og formentlig have nedsat lungekapacitet.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, barnet havde en væsentlig risiko for alvorlig sygdom, som følge af misdannelserne fundet ved fosteret. Det skyldtes, at prognosen for barnets funktionsniveau var meget usikkert, og ville afhænge af udfaldet af de nødvendige operationer og hvor stor en lungekapacitet barnet ville få. Misdannelserne var derudover forbundet med en væsentligt øget risiko for en genetisk tilstand, eller yderligere endnu ikke opdagede misdannelser, hvilket også ville kunne påvirke prognosen negativt.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.