Manglende fostervand gav tilladelse til abort

Resumé

Sagen omhandlede en kvinde, der var gravid i uge 19+6. En ultralydsscanning havde vist, at der ikke var noget fostervand i livmoderen (totalt oligohydraminion). Det betød, at fosteret ikke kunne bevæge sig og derfor ville få fejlstillinger og permanent forkortede muskler og sener. Det betød også, at fosterets lunger ikke ville kunne udvikle sig. Fosterets nyre og blære kunne ikke ses på scanningen.

Kvinden blev informeret om prognosen for barnet og anmodede herefter om tilladelse til abort.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at barnet havde væsentlig risiko for alvorlig sygdom som følge af, at fosteret ikke havde noget fostervand, som der ikke var mulighed for at gendanne. Barnet ville have nedsat bevægelighed eller stivhed på grund af underudviklede led- og muskler, ligesom barnets vejrtrækning ville være påvirket. Barnet havde ikke mulighed for at opnå normale funktioner. Der var høj risiko for fosterdød eller meget for tidlig fødsel. Hvis barnet blev født meget for tidligt, ville det betyde, at det tilgængelige materiel fx respiratorbehandling ville være for stort til det meget lille barn. Det ville også indebære en høj risiko for blandt andet dødelighed, hjerneblødning og skade på tarmen. Der var risiko for, at prognosen for barnet ville forværres yderligere, hvis der fandtes genetisk sygdom hos barnet, eller hvis det ved senere gennemscanning kunne fastslås, at fosteret også manglede nyrerne og blæren.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.