Manglende hjernebjælke hos fosteret gav tilladelse til abort

Resumé

Sagen omhandlede en kvinde, der var gravid i uge 21+6. Kvinden anmodede om abort, da ultralydsscanninger og en MR-scanning havde vist, at fosteret manglede hjernebjælken, som er en stor nervefiberbro, der forbinder de to hjernehalvdele. En genetisk undersøgelse havde vist et normalt svar.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at der var væsentlig risiko for alvorlig sygdom hos barnet som følge af, at fosteret manglede hjernebjælken. Dette indebar risiko for alvorlige mentale og fysiske handicaps, herunder gentagende hjernekramper (epilepsi), svære bevægelsesudfordringer og mental retardering. Der fandtes ikke nogle helbredende behandlingsmuligheder.

Vi lagde også vægt på, at der var risiko for yderligere forværring af prognosen. Der var en større risiko for, at der senere ville blive fundet flere hjernemisdannelser, da fosteret manglede hjernebjælken. Der var risiko for, at andre eventuelle hjernemisdannelser først ville blive diagnosticeret efter fødslen, da fostres hjerner udvikler sig i den sidste del af graviditeten. Der var fortsat ikke svar på en udvidet genetisk undersøgelse, som ville kunne forværre prognosen ved et unormalt svar.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.