Misdannelse af fosterets hjerte og navlestreng gav tilladelse til abort

Resumé

Sagen omhandlede en kvinde, der var gravid i uge 22+3, som anmodede om abort på baggrund af fosterets tilstand. Det var ved flere ultralydsscanninger blevet konstateret, at hjertet lå forkert i fosterets brystkasse, ligesom der var et hul i skillevæggen mellem de to hjertekamre, hvilket medførte, at der kom blod fra begge hjertekamre til hovedpulsåren. Det kar, der førte iltet blod fra navlestrengen uden om leveren til hjertet, manglede. Det var ikke muligt med sikkerhed at vurdere, hvorvidt den del, der forbandt de to hjernehalvdele, var normal. Herudover blev det også konstateret, at moderkagen var underudviklet. Der forelå et svar fra en genetisk undersøgelse, som var normal.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at der var fundet flere misdannelser eller afvigelser hos fosteret. Det skyldes blandt andet, at den nedsatte iltforsyning fra navlestrengen og moderkagen kunne medføre, at fosterets hjerne ville få mindre ilt, ligesom der var væsentlig risiko for svær væksthæmning. Prognosen for barnet indebar væsentligt øget risiko for svære fysiske og psykiske handicaps. Der var øget risiko for, at fosteret ville få unormal ophobning af væske i kroppens væv eller hulrum, da dette i sig selv også kunne medføre iltmangel af fosterets hjerne, hjerte og andre vitale organer eller fosterdød, hvilket ville forværre prognosen for barnet. Normale genetiske svar ville ikke forbedre prognosen for barnet, da alle de alvorlige genetiske sygdomme, herunder sjældne genetiske sygdomme, nødvendigvis ikke ville kunne påvises ved genetiske undersøgelser. Prognosen for barnet ville forværres ved fund af genetisk sygdom, som blandt andet kunne indebære mental retardering.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.