Tilladelse til abort som følge af hjertemisdannelse double outlet right ventricle (DORV)

Sagsnummer:

26AB172

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 21. juli 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

21+4

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

32 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en kvinde med en graviditetslængde på 21+4 uger. En ultralydsskanning havde vist, at fosteret havde en kompleks hjertemisdannelse bestående af DORV, hvor lungepulsåren og hovedpulsåren udgår fra fosterets højre hjertekammer. Det var også blevet gjort andre fund hos fosteret, herunder en forsnævret lungepulsåre og et underudviklet højre hjertekammer. Tilstanden var forbundet med betydelig risiko for sygdom og død, hvoraf ca. 50% dør inden 10-års alderen.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at der var væsentlig risiko for, at barnet ville få alvorlig sygdom som følge af hjertemisdannelsen og de øvrige fund. Vi lagde i den forbindelse vægt på, at prognosen indebar betydelig risiko for sygdom og død. Vi lagde også vægt på, at barnet ville skulle gennemgå flere større hjerteoperationer forbundet med komplikationer, og at behandlingsmulighederne alene var lindrende (palliative) ved ét hjertekammer.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.