Tilladelse til abort på grund af usikre økonomiske forhold, risiko for tab af uddannelsestilknytning og boligforhold

Resumé

Sagen omhandlede en 21-årig kvinde som boede i Danmark med sin ægtefælle. Kvinden havde opholdstilladelse i Danmark som studerende og arbejdede ca. 60-70 timer om måneden ved siden af sit studie. Hun kunne ikke få offentlig støtte fra Danmark, og parret levede at deres løn uden mulighed for at spare op. Derudover havde kvinden gæld i sit hjemland. Parret lejede et værelse i et hus, hvor de delte køkken og badeværelse med husets øvrige beboere.

Hun havde oplyst, at hun ville skulle starte forfra på sin uddannelse i sit hjemland, hvis hun afbrød uddannelsen i Danmark. Hun havde også oplyst, at hun intet netværk havde i Danmark udover hendes ægtefælle og nogle studiekammerater.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet måtte antages at være en alvorlig belastning af kvinden. Det skyldtes, at hun ville risikere at miste sin uddannelsestilknytning til sit studie og risikere at skulle rejse tilbage til sit hjemland. Derudover var det usikkert hvilke uddannelses- og arbejdsmuligheder hun havde i sit hjemland, hvis hun samtidig skulle drage omsorg for et barn.

Vi lagde også vægt på, at hun havde usikre økonomiske forhold, da hun ved gennemførelse af graviditeten ikke ville have tilstrækkelige midler til sin egen og sin families forsørgelse. Det skyldtes, at hun ikke måtte modtage barselsdagpenge eller anden offentlig forsørgelse som studerende med opholdstilladelse i Danmark. Det skyldtes også, at hendes økonomi på nuværende tidspunkt var afhængig af hendes arbejde, og at hun derfor ville kunne komme til at stå uden indtægter.

Vi lagde desuden vægt på, at hun og hendes ægtefælle lejede et værelse i et hus, hvor de delte køkken og badeværelse med husets øvrige beboere. Det var desuden uvist hvorvidt de ville have ressourcer og muligheder for at finde en bolig, hvor der var plads til et barn, da de havde begrænsede økonomiske midler.

Vi lagde sluttelig vægt på, at det ikke var muligt at afhjælpe kvindens sociale forhold på en anden måde.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 5.