Psykisk vold og fysisk udadreagerende adfærd fra forældre gav tilladelse til at samtykke ikke blev indhentet
Sagsnummer:
26AB149
Offentliggørelsesdato:
mandag den 29. juni 2026
Juridisk tema:
Abort uden forældresamtykke
Graviditetslængde:
7+5
Afgørelse:
Tilladelse
Alder:
14 år
Afgørelse anket:
Nej
Resumé
Sagen omhandlede en kvinde under 15 år, som var gravid i uge 7+5. Hun anmodede om tilladelse til, at en abort kunne foretages uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Hun oplyste, at forælderen sjældent var hjemme, men at personen kunne blive meget vred, over næsten intet. Hun oplyste også, at forælderen tidligere havde kaldt hende ting, sagt at hun ikke måtte være der længere, kastet med ting og ødelagt ting i vrede.
Abortnævnets afgørelse
Abortnævnet gav tilladelse til abort uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Vi lagde vægt på, der var tungtvejende hensyn, som talte for at der ikke skulle indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Det skyldtes, at der var risiko for at kvinden ville lide psykisk overlast som følge af psykisk vold, trusler og fysiske reaktioner fra forældremyndighedsindehaverens side.
Tilladelsen blev givet på baggrund af § 99a, stk. 2.