Hjernemisdannelse og ophobning af væske i hjernen gav tilladelse til abort

Sagsnummer:

26AB141

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 17. juni 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

25+6

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

27 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en kvinde, som var gravid i uge 25+6. Der var ved flere ultralydsscanninger af fosteret blevet fundet en misdannet hjerne med manglende hjernevæv, en for lille lillehjerne og svær ophobning af væske i hjernen. Det var lægefagligt vurderet, at fosteret ikke ville være levedygtigt på trods af den fremskredne graviditetslængde.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, at barnet havde en væsentlig risiko for alvorlig sygdom som følge af hjernemisdannelsen og ophobningen af væsken i hjernen. Der var stor risiko for, at fosteret ville dø før fødslen eller kort tid efter fødslen. Der var også stor risiko for, at barnet ville få alvorlige mentale og fysiske handicaps, herunder mental retardering, spastisk lammelse og svære respirations- og bevægelsesproblematikker.

Vi lagde også vægt på, at forholdene hos fosteret og risikoen for alvorlig sygdom formentlig ville forværres i takt med graviditetslængden. Der fandtes ikke nogle helbredende behandlingsmuligheder.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.