Kompleks hjertemisdannelse gav tilladelse til abort

Sagsnummer:

26AB131

Offentliggørelsesdato:

mandag den 8. juni 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

22+1

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

23 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

En kvinde, som var gravid i uge 22+1, anmodede om abort på baggrund af fosterets tilstand. Fosteret havde ved en scanning fået konstateret en kompleks hjertemisdannelse i form af dobbelt indløb i venstre hjertekammer (DILV), et hul i skillevæggen mellem hjertekamrene (VSD), ombytning af hoved- og lungepulsårene og forsnævret hjerteklap mellem højre forkammer og højre hjertekammer (dysplastisk stenotisk trikuspidalklap). Derudover var venstre hjertekammer og hovedpulsårebuen underudviklede. 


Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, barnet havde en væsentlig risiko for alvorlig sygdom, fordi hjertemisdannelsen ville medføre, at barnet ville have behov for en stor hjerteoperation kort efter fødslen, og derefter flere i barnealderen, for at omlægge kredsløbet til et ensidigt kredsløb (univentrikulært kredsløb). Operationerne ville være forbundet med en betydelig risiko for dø eller alvorlige neurologiske følgeskader. Barnet ville derudover formentlig have et væsentligt lavere fysisk funktionsniveau end det gennemsnitlige barn, og have en øget risiko for gentagne infektioner og hospitalsindlæggelser.

Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.