Forsnævring af hovedpulsåren, underudviklet hovedpulsårebue og flere VSD’er gav tilladelse til abort
Sagsnummer:
26AB130
Offentliggørelsesdato:
mandag den 8. juni 2026
Juridisk tema:
Fosterets tilstand
Graviditetslængde:
21+3
Afgørelse:
Tilladelse
Alder:
36 år
Afgørelse anket:
Nej
Resumé
En kvinde, som var gravid i uge 21+3, anmodede om abort på baggrund af fosterets tilstand. En gennemscanning havde vist, at fosteret havde flere hjertemisdannelser. Der var fundet en forsnævring af hovedpulsåren og en underudviklet hovedpulsårebue, ligesom der var påvist flere huller i skillevæggen mellem hjertes pumpekamre. Højre hjertekammer var derudover let overbelastet.
Abortnævnets afgørelse
Abortnævnet gav tilladelse til abort.
Vi lagde vægt på, at barnet havde en væsentlig risiko for at ville få alvorlig sygdom på baggrund af hjertemisdannelsen med forsnævring af hovedpulsåren, en underudviklet hovedpulsårebue og flere huller i skillevæggen mellem hjertes pumpekamre. Vi lagde også vægt på, at højre hjertekammer var overbelastet og medførte, at hjertet pumpede uforholdsmæssigt hårdt.
Vi lagde videre vægt på, at misdannelserne ville kræve flere operationer, herunder ville den første skulle ske i barnets første leveuge. Operationerne indebar en betydelig risiko for død. Vi lagde endvidere vægt på, at barnet ville få et begrænset funktionsniveau, da barnet, hvis det overlevede, ville få et nedsat kredsløb.
Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.