Underudviklet venstre hjertekammer gav tilladelse til abort

Sagsnummer:

26AB117

Offentliggørelsesdato:

mandag den 18. maj 2026

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

20+3

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

34 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

Sagen omhandlede en 34-årig kvinde der var gravid i uge 20+3. Fosteret blev ved 2.-trimester skanningen vurderet med mistanke om hjertemisdannelse. En efterfølgende ekspertskanning i uge 20+2 bekræftede mistanken. Skanningen viste en alvorlig hjertefejl bestående i et underudviklet venstre hjertekammer, og fosteret havde fungerende hjertekammer. Hjertefejlen ville betyde, at barnet skulle igennem en operation i første leveuge med en dødelighedsrisiko på 50%. Herefter ville barnet skulle opereres igen i 4-månedersalderen samt i 2-3-årsalderen. I teenageårene og den tidlige voksenalder ville der desuden være en betydelig risiko for behov for hjertetransplantation. 

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse til abort.

Vi lagde vægt på, barnet var i væsentlig risiko for alvorlig risiko for alvorlig sygdom som følge af hjertemisdannelse. Barnet ville skulle gennemgå tre store hjerteoperationer i løbet af de første leveår med risiko for følgesygdomme og død. Barnet ville derudover have et væsentligt nedsat fysisk funktionsniveau og der ville være en betydelig risiko for et behov for hjertetransplantation.

Tilladelsen blev givet på baggrund af Sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.