Tilladelse til abort som følge af hjertemisdannelsen DORV-FALLOT
Sagsnummer:
26AB107
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 5. maj 2026
Juridisk tema:
Fosterets tilstand
Graviditetslængde:
20+6
Afgørelse:
Tilladelse
Alder:
27 år
Afgørelse anket:
Nej
Resumé
Sagen omhandlede en 27-årig kvinde, som var gravid i uge 20+6.
Det var ved en ultralydsundersøgelse blevet påvist, at fosteret havde hjertemisdannelsen DORV-FALLOT. Fosterets hovedpulsåre og lungepulsåre udsprang fra højre hjertekammer. Lungepulsåren var også for lille og forsnævret omkring lungeklappen. Barnet ville have behov for stor hjertekirurgi inden for de første levemåneder og for gentagende operationer gennem barnets levetid. Operationerne var forbundet med stor risiko for neurologiske følgeskader og dødelighed.
Abortnævnets afgørelse
Abortnævnet gav tilladelse til abort
Vi lagde vægt på, at der var en væsentlig risiko for, at barnet ville få alvorlig sygdom som følge af den påviste hjertemisdannelse. Vi lagde også vægt på, at misdannelsen ville kræve flere operationer, hvoraf den første operation ville være nødvendig inden for de første levemåneder. Operationerne ville være forbundet med store risici i form af neurologiske følgeskader og dødelighed. Barnet ville således have behov for livslang behandling og gentagende hjerteoperationer.
Tilladelsen blev givet på baggrund af sundhedsloven § 94, stk. 1, nr. 1.