Tilladelse til abort grundet manglende fostervand

Sagsnummer:

25AB54

Offentliggørelsesdato:

fredag den 28. november 2025

Juridisk tema:

Fosterets tilstand

Graviditetslængde:

20+5

Afgørelse:

Tilladelse

Alder:

35 år

Afgørelse anket:

Nej

Resumé

I sagen blev der ved 2. trimester skanning konstateret kritisk lav mængde fostervand og at fosteret havde et lille hovedomfang og dermed mikrocefali, som betyder, at hjernen er for lille. Det blev vurderet, at fundene ville medføre en markant øget risiko for det fødte barn, og tilsvarende dårligere prognose. Årsagen til fundene var ukendt, men uanset årsagen blev det vurderet fra hospitalet side, at konsekvensen af svært nedsat eller manglende fostervand i uge 20+, gav en markant risiko for tidlig fødsel og lungehypoplasi, som er en tilstand hvor lungerne er underudviklede.

Abortnævnets afgørelse

Abortnævnet gav tilladelse efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1, og lagde vægt på, at der var en væsentlig risiko for alvorlig sygdom på baggrund af fosterets samlede tilstand, heriblandt fund af mikrocefali og kritisk lav mængde fostervand. Vi lagde ligeledes vægt på, at konsekvensen ved svært nedsat eller manglende fostervand i uge 20+4, ville være markant risiko for dødelig lungehypoplasi efter fødslen, og at prognosen for lungehypoplasi er alvorlig. Det skyldes, at tilstanden er dødelig og cirka 25-50% ikke overlever den tidlige fase efter fødslen.