Tilladelse: maternel upd (6), svær tidlig væksthæmning og en navlesnor med færre snoninger end normalt
Sagsnummer:
25AB44
Offentliggørelsesdato:
fredag den 7. november 2025
Juridisk tema:
Fosterets tilstand
Graviditetslængde:
22+5
Afgørelse:
Tilladelse
Alder:
31 år
Afgørelse anket:
Nej
Resumé
Sagen omhandlede en 31-årig kvinde, som var gravid i uge 22+5.
En ultralydsscanning have vist, at der hos fosteret var fundet svær tidlig væksthæmning, da det på det tidlige tidspunkt i graviditeten var vokset mindre end 34,5 % i forhold til gennemsnittet. Herudover blev det beskrevet, at fosteret havde en navlestreng med flere snoninger end normalt og en medfødt misdannelse i det mandlige kønsorgan.
Herudover var der ved en genetisk undersøgelse påvist, at fosteret havde en meget sjælden tilstand, hvor begge kopier af kromosom 6 var nedarvet fra moderen i stedet for en kopi fra hver forældre (maternel upd (6). Tilstanden kunne være forbundet med fosterdød, væksthæmning og for tidlig fødsel. Tilstanden kunne også være forbundet med tvetydige genitalier og fejlstilling af fingre. I de fleste tilfælde var det forbundet med normal kognitiv udvikling, om end det i nogle tilfælde kunne være forbundet med forsinket udvikling og andre anormaliteter.
Graviditeten ville på grund af væksthæmningen, som blev fundet hos fosteret, kunne fortsætte mellem 2-6 uger, og dermed var forbundet med ekstrem tidlig fødsel (før uge 28 af graviditeten), og at det var en alvorlig situation.
En fødsel i uge 28 af graviditeten betød, at der var 20 % risiko for, at barnet ville dø indenfor de første 28 dage og 50 % risiko for, at det nyfødte barn ville få svære komplikationer, herunder eksempelvis få blødninger i hjernevævet (intracerebrale blødninger), en alvorlig tarmsygdom (nekrosisterende enterrocplit) og en kronisk lungesygdom (bronopulmonær dysplasi).
En fødsel før uge 28 af graviditeten ville medføre en væsentligt dårligere prognose for fosteret og der var stor risiko for, at fosteret ville dø inde i maven, og at barnet herudover kunne få yderligere vanskeligheder på grund af genfejlen.
Abortnævnets afgørelse
Abortnævnet gav tilladelse til abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1.
Abortnævnet lagde vægt på, at der var en væsentlig risiko for alvorlig sygdom for barnet, fordi fosteret havde en navlesnor med færre snoninger end normalt, svær tidlig væksthæmning og en genetisk sygdom.
Abortnævnet lagde også vægt på, at prognosen ville indebære flere forøgede risici, herunder en stor risiko for, at fosteret ville dø inde i maven.