Særligt om psykologbehandling

Den 1. januar 2026 blev Psykolognævnet nedlagt, og en ny autorisations- og tilsynsordning trådte i kraft for alle psykologer. Det betyder, at Styrelsen for Patientklager fremadrettet kommer til at behandle flere klager over psykologbehandlinger.

Klager over sundhedsfaglig virksomhed udført af psykologer skal indgives til Styrelsen for Patientklager.

Sundhedsfaglig virksomhed dækker over de handlinger, der er omfattet af behandlingsbegrebet i sundhedsloven (§ 5). Det vil sige undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje, samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.

Som borger kan du  sende din klage ved at bruge et digitalt klageskema, som du finder på Borger.dk. Kravet om, at du skal bruge et digitalt klageskema fremgår af klage- og erstatningsloven (§ 10b).

Du skal logge på med dit MitID. Du kan få MitID på mitid.dk, hvis ikke du har et MitID.

 

Gå til klageskemaet på Borger.dk

 

 

 

1. Sundhedsfaglig virksomhed

Der vil være tale om behandling, når en psykolog:

  • undersøger, diagnosticerer eller behandler en patient med en psykisk lidelse
  • behandler eller rådgiver personer, fx i individuel samtaleterapi eller gruppeterapi.
  • vurderer en persons funktions- og kompetenceevne, psykiske trivsel m.v., som ved psykologisk undersøgelse af børn og forældre som led i en forældrekompetenceundersøgelse eller børnesagkyndig undersøgelse, eller ved udredning og tests i PPR-regi.

Der skal være tale om et patient/behandler-forhold også selvom der i praksis bruges betegnelser som fx klient eller borger.

2. Ikke sundhedsfaglig virksomhed

Visse former for psykologfaglig virksomhed kan ikke betegnes som sundhedsfaglig virksomhed. Det er fx:

  • Undervisning
  • skriftlig formidling
  • opgaver af rent administrativ karakter
  • generel organisationspsykologisk rådgivning uden et patient/behandler- eller klient/psykolog-forhold

Vi har udarbejdet en FAQ til psykologer i forbindelse med overgangen til det nye tilsyns- og klagesystem for psykologer pr. 1. januar 2026.

Spørgsmålene er inspireret af spørgsmålene på et webinar afholdt i november 2025 i samarbejde med Dansk Psykologforening.

Oprettelse af en sag

1. Kan Styrelsen for Patientklager selvstændigt oprette en klagesag?

Nej, vi behandler kun indsendte klager.

2. Hvornår kan en sag ændres til en disciplinærnævnssag?

En forløbsklage kan i visse tilfælde ændres til en disciplinærnævnssag.

3. Er der nogle tidsfrister for klienter, der vil klage over en psykologbehandling?

Der er en 2-års og en 5-årsfrist for borgere, der ønsker at klage.

Sagsbehandlingen

1. Får jeg mulighed for at fortælle med min side af sagen, hvis en klient klager?

Vi indhenter en udtalelse fra ledelsen, som en del af sagsbehandlingen. Vi opfordrer til, at du taler med din ledelse om udtalelsen. I disciplinærnævnssager indhenter vi også udtalelser fra den eller de indklagede sundhedspersoner.

2. Kan Styrelsen for Patientklager udvide klagen til at omfatte andet end det, klienten har klaget over?

Vi behandler som udgangspunkt kun det, der er klaget over. Vi kan i få tilfælde udvide klagen. Vi kan fx tage journalføring op af egen drift, hvis vi på grund af en mangelfuld journal ikke kan vurdere den behandling, der er klaget over.

3. Hvordan udvælger I de sagkyndige, der skal stå for de faglige vurderinger i klagesagerne?

Vi bruger de samme kriterier, som Dansk Psykologforening bruger, når de udpeger medlemmer til råd og nævn. Det betyder blandt andet, at den sagkyndige gerne skal være specialpsykolog eller have en specialistuddannelse, have øvrig videreuddannelse og beskæftige sig med det relevante fagområde. 

4. Hvad skal jeg være opmærksom på i forhold til journalføring?

Der træder en ny journalføringsbekendtgørelse i kraft den 1. januar 2026, som omfatter psykologers journalføringspligt. Journalføringsbekendtgørelsen gælder ikke for psykologers patientjournaler oprettet før den 1. januar 2026.

 

Afgørelsen

1. Kan jeg miste min autorisation, hvis jeg får kritik i en klagesag?

Alle afgørelser sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for tilsynet med sundhedsvæsenet, herunder autorisation. Styrelsen for Patientklager kan ikke fratage en sundhedspersons autorisation.

2. Hvad kan en klage ende med?

Styrelsen kan i en forløbsklage udtale, at der er:

  1. grundlag for kritik
  2. ikke er grundlag for kritik

Når det er Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der afgør sagen, dvs. når der er klaget over en konkret sundhedsperson, kan udfaldet kan være:

  • at der ikke er grundlag for at udtale kritik,
  • at der er grundlag for kritik
  • at der er grundlag for kritik med indskærpelse.

Det forventes, at en eventuel kritik tages til efterretning.

3. Er det rigtigt, at nogle afgørelser bliver offentliggjort?

Styrelsen for Patientklager kan i forløbsklager offentliggøre afgørelser anonymt af hensyn til læring.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan også offentliggøre afgørelser anonymt af hensyn til læring. Derudover kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn offentliggøre afgørelser med sundhedspersoners navn og titel, hvor:

  • Der er givet kritik for alvorlig forsømmelse
  • Der er udtalt kritik tre gange inden for de sidste fem år

4. Får min arbejdsgiver besked, hvis der er klaget over mig?

Behandlingsstedet får altid en kopi af afgørelsen.

Erstatning

1. Risikerer jeg at skulle betale erstatning, hvis en klient får medhold i en klage?

Klage- og erstatningssystemet er uafhængige af hinanden. En klient, der ønsker at søge om erstatning, skal kontakte Patienterstatningen. Man kan altså godt klage uden at søge om erstatning og omvendt.

Du kan læse mere om den nye Autorisations- og tilsynsordning for psykologer på: