Enig i midlertidig virksomhedsindskrænkning på grund af faglige mangler
Sagsnummer:
25TS03
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 30. juli 2025
Juridisk tema:
Midlertidig indskrænkning af autorisation
Afgørelse:
Enig i afgørelse
Kategori:
Sundhedsfaglige problemer
Resumé
Styrelsen for Patientsikkerhed traf afgørelse om midlertidigt at indskrænke sundhedspersonens virksomhedsområde således, at sundhedspersonen skulle arbejde under supervision. Styrelsen havde vurderet, at der var begrundet mistanke om, at sundhedspersonen var til fare for patientsikkerheden på grund af gentagen alvorlig kritisabel faglig virksomhed.
Sundhedspersonen klagede over afgørelsen, idet det fremgår af sagen, at der havde været bedring af det faglige niveau.
Ankenævnets afgørelse
Vi tiltrådte Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse om midlertidigt at indskrænke sundhedspersonens virksomhedsområde således, at sundhedspersonen skulle arbejde under supervision. Vi var enige i, at der var begrundet mistanke om, at sundhedspersonen var til fare for patientsikkerheden på grund af gentagen alvorlig kritisabel faglig virksomhed.
Vi lagde vægt på, at der tidligere havde været flere patientfarlige episoder, og at sundhedspersonen uændret havde behov for omfattende støtte og supervision.