Afslag på abort til kvinde med alderssvarende forhold
Sagsnummer:
26AN05
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 19. februar 2026
Juridisk tema:
Sociale forhold
Graviditetslængde:
19+6
Afgørelse:
Afslag
Alder:
19 år
Resumé
En 19-årig kvinde ønskede en abort, da hun følte sig for ung til at få et barn. Hun var gravid i uge 19+6. Kvinden var under uddannelse, boede alene i en studiebolig og var kærester med faderen. Hun havde et støttende netværk i sine forældre. Hun var derudover velfungerende og rask, bortset fra gener fra hoften, som ikke begrænsede hende i øvrigt.
Abortnævnets afgørelse
Abortnævnet gav afslag på tilladelse til abort. Der blev lagt vægt på, at kvindens boligsituation, økonomi og familieforhold var sædvanlige for en kvinde på samme alder. Det forhold, at hun var 19 år, var ikke i sig selv så ung en alder, at graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet kunne være en alvorlig belastning.
Ankenævnets afgørelse
Vi var enige i Abortnævnets afgørelse og gav afslag på tilladelse til abort. Vi lagde vægt på de samme forhold som Abortnævnet.
Vi vurderede, at kvindens generelle livsforhold ikke var af en sådan karakter, at graviditeten, fødslen og omsorgen for barnet vil medføre en alvorlig belastning, som ikke kan afhjælpes på anden vis.