Graviditet opstået som følge af tvang, men da fosteret var levedygtigt, kunne det ikke begrunde tilladelse til abort
Sagsnummer:
24AN09
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 24. oktober 2024
Juridisk tema:
Levedygtighed
Graviditetslængde:
23+5
Afgørelse:
Afslag på abort
Alder:
24 år
Sagsfremstilling
Den ene sag omhandlede en kvinde, der var gravid i uge 23+5. Hun var ved at gennemføre en ungdomsuddannelse og havde fritidsarbejde. Hun beskrev sit psykiske helbred som dårligt, da hun tidligere havde været sygemeldt med depression og angst. Hun havde for nyligt forladt barnefaren, da han var voldelig. Fosteret blev undfanget, da han pressede hende til samleje. Kvinden ønskede abort, da hun frygtede for forværring af sit psykiske helbred, og dermed ville være nødt til at droppe ud af sin uddannelse. Hun frygtede også, at barnefaren ville opsøge hende, hvis hun fik et barn.
Samrådets afgørelse
Regionens abortsamråd gav afslag på abort.
Ankenævnets afgørelse
Vi fandt, i lighed med samrådet, at betingelserne for abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 3, ikke var opfyldt.
Vi lagde vægt på, at fosteret måtte antages at være levedygtigt, hvis det blev født på tidspunktet for afgørelsen. Der var ikke grundlag for at antage, at fosteret ville få en alvorlig legemlig lidelse.