Fosterreduktion: Afslag på abort

Sagen drejede sig om en 33-årig kvinde, der var gravid i uge 15 +1.  Kvinden ønskede at få en fosterreduktion, da hun ikke ønskede at få tvillinger.

Kvinden var veluddannet og havde gode sociale, økonomiske og boligmæssige forhold. Hun var gift med barnefaderen og sammen havde de i forvejen to mindre børn. De havde en travl hverdag med fuldtidsjob og transporttid.

Barnefaderen ønskede ikke at være en del af familien længere, hvis hun fik tvillinger, og kvinden kunne ikke overskue at være alene med alle børnene.

Samrådets afgørelse

Samrådet gav ikke tilladelse til fosterreduktion.  Samrådet lagde vægt på, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse efter sundhedslovens § 95, stk. 2.

Ankenævnets begrundelse

Ankenævnet var enig i afgørelsen.

Ankenævnet lagde vægt på, at de udførte scanninger ikke gav anledning til mistanke om alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse eller anlæg hertil hos de to fostre.

Ankenævnet bemærkede desuden, at der ikke efter § 95 er hjemmel til at give tilladelse til fosterreduktion på social indikation.