Levedygtighed: Afslag på abort

Sagsnummer:

20AN01

Offentliggørelsesdato:

mandag den 23. oktober 2023

Juridisk tema:

Levedygtighed

Graviditetslængde:

26+1

Afgørelse:

Afslag på abort

Alder:

14 år

Sagen drejede sig om en 14-årig kvinde, der var gravid i uge 26 + 1 dag. Hun havde en psykiatrisk diagnose, som udfordrede hende i hverdagen, og hun havde ikke opdaget graviditeten før end på dette sene tidspunkt.

 

Samrådets afgørelse

Abortsamrådet gav afslag på abort.

 

Ankenævnets afgørelse

Abortankenævnet var enig i samrådets afgørelse. Abortankenævnet lagde vægt på, at fosteret var levedygtigt, og at tilladelse til abort ved et levedygtigt foster kun kan gives, hvis der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg, beskadigelse eller sygdom eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

Da disse forhold ikke gjorde sig gældende, tiltrådte abortankenævnet samrådets afgørelse. Afgørelsen blev truffet efter sundhedslovens § 94, stk. 3, jf. § 94, stk. 1, nr. 3.