Vestre Landsret 9/11-2005

Den 25. september 1997 blev en pige født med en hjertefejl i form af en åbentstående blodåre i hjertet, hvorfor hun fra 1998 til 2001 gennemgik flere hjerteoperationer. Den 13. august 2001 blev hun opereret med endelig korrektion af hjertefejlen og for at nedsætte risikoen for blodpropdannelse, blev der i forbindelse med indgrebet iværksat behandling med den blodfortyndende medicin Marevan. Det viste sig efterfølgende, at pigen som en komplikation til operationen havde pådraget sig en proteintabende tarmlidelse, og hun fik derfor den 28. februar 2002 foretaget en hjertekateterisation. Umiddelbart forløb operationen ukompliceret, men efterfølgende blev det konstateret, at pigen havde fået en blodprop i venstre hjernehalvdel medførende betydelige varige gener. Patientforsikringen fandt, at pigen var blevet behandlet i overensstemmelse med bedste specialiststandard efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og at komplikationen ikke kunne anerkendes efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Nævnet fandt, at pigen var blevet behandlet i overensstemmelse med bedste specialiststandard, og at operationen var foregået på korrekt indikation og efter anerkendte retningslinjer. Endvidere fandt nævnet, at den blodfortyndende behandling havde været korrekt gennem hele forløbet. Nævnet fandt endvidere, at komplikationen ikke kunne anerkendes efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 4, idet komplikationen dog var sjælden, men ikke tilstrækkelig alvorlig henset til pigens meget alvorlige grundlidelse. Landsretssagen vedrørte primært spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen med blodfortyndende medicin var foregået i overensstemmelse med bedste specialiststandard.

Landsretten lagde til grund, at pigen siden operationen den 13. august 2001 havde haft en moderat øget risiko for blodprop i hjernen, og at hun derfor var blevet behandlet med det blodfortyndende præparat Marevan siden. Denne behandling blev indstillet før operationen den 28. februar 2002 og genoptaget den 1. marts 2002, og hun blev efter operationen først behandlet med det hurtigtvirkende præparat Heparin, da blodproppen var indtrådt. På baggrund af en erklæring fra Retslægerådet kunne landsretten ikke med sikkerhed fastslå, hvordan blodproppen var opstået, men der var stor sandsynlighed for sammenhæng med behandlingen i forbindelse med indgrebet den 28. februar 2002. På baggrund af Retslægerådets erklæring fandt landsretten, at der ikke var entydige anerkendte retningslinjer for behandlingen med blodfortyndende medicin, hvorfor det ikke fandtes godtgjort, at behandlingen med blodfortyndende medicin var erstatningsberettigende efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Patientskadeankenævnet blev herefter frifundet.