Vestre Landsret 8/8-2003

En 45-årig kvinde (A) havde igennem mange år haft problemer med kæben. Hun havde endvidere rygsmerter, havde gennemgået flere underlivsoperationer og havde en skade i venstre albue. Ved en kæbeoperation blev A påført en skade på kæben, der fandtes omfattet af patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1. A havde blandt andet gener i form af kæbeskævhed, kraftigt reduceret gabeevne, hovedpine, taleproblemer, smerter og føleforstyrrelser. Derudover var A stærkt psykisk påvirket af situationen, idet hun havde angstanfald og dårlig søvn på grund af mareridt. På skadestidspunktet arbejdede A på kontoret i et bogbinderfirma, som hun og ægtefællen havde startet sammen. Efter skaden genoptog A sit arbejde, dog med en såkaldt § 28-aftale, således, at der blev givet refusion for hendes sygedagpenge fra kommunen. Det var efter nogle år nødvendigt at ansætte en ekstra hjælp 10 timer om ugen.
Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet fandt, at A som følge af patientskaden var blevet påført et erhvervsevnetab på 15 %. Der blev blandt andet lagt vægt på, at A var påført et betydeligt mén, hvilket gjorde det usikkert, om hun kunne beholde sin stilling eller få en anden. Der var således grundlag for tilkendelse af erstatning for erhvervsevnetab, selvom A arbejdede i samme omfang som tidligere og til en lidt højere løn.
Under den anlagte retssag blev A tilkendt mellemste førtidspension som følge af patientskaden samt flere andre lidelser, herunder lænde- og rygsmerter med udstråling til venstre ben og gener i venstre albue. Erhvervsevnen skønnedes således samlet nedsat med omkring 2/3. Der blev indhentet en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, hvoraf det fremgik, at A’s erhvervsevnetab som følge af patientskaden skønsmæssigt kunne fastsættes til 35 %. Patientskadeankenævnet genoptog herefter sagen og tilkendte i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens vurdering A yderligere erstatning for erhvervsevnetab svarende til i alt 35 % som følge af patientskaden.

Landsretten fandt, at A havde lidt et erhvervsevnetab på 35 %, idet der ikke fandtes grundlag for at tilsidesætte nævnets seneste afgørelse, som var i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens udtalelse. Der blev blandt andet lagt vægt på, at A ifølge de foreliggende lægeerklæringer havde andre gener end patientskaden, hvilket tillige var anført i begrundelsen for pensionsafgørelsen.