Vestre Landsret 31/10-2005

En kvinde havde siden 1989 været i medicinsk behandling for en tarmlidelse. På grund af svær forværring af tilstanden fik hun ved en operation den 9. april 1999 fjernet tyktarmen og ført tyndtarmen frem til huden i form af en stomi. I efterforløbet opstod der komplikationer i form af forsnævring af stomien, hvilket medførte kolikagtige mavesmerter og mekanisk tarmstop. Ved en undersøgende kikkertoperation den 13. august 1999 fjernede man derfor 15 cm tyndtarm og udvidede stomihullet. Den 26. januar 2000 blev kvinden indlagt akut og opereret for tarmslyng, hvorefter hun blev udskrevet den 10. februar 2000. Efterfølgende var kvinden plaget af træthed, smerter i højre lunge samt ledsmerter i hænder og fødder. Ved en undersøgelse blev det konstateret, at lungegenerne skyldtes væske og sammentrykning i højre lunge. Omkring en uge senere blev kvinden akut indlagt, da lungesmerterne ikke var forsvundet, og hun fik tømt væske ud af lungen. Patientforsikringen fandt, at behandlingen havde været i overensstemmelse med bedste specialiststandard. Patientforsikringen fandt endvidere, at komplikationen i form af forsnævring af stomien og de efterfølgende lungesmerter ikke var tilstrækkelig sjældne og alvorlige henset til grundlidelsen. Der blev herefter meddelt afslag på erstatning efter patientforsikringslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 4.

Patientskadeankenævnet tiltrådte Patientforsikringens afgørelse. Kvinden indbragte sagen for landsretten og nedlagde påstand om, at hun var berettiget til erstatning efter patientforsikringsloven.

Landsretten fandt, at lægerne på sygehuset ikke med den fornødne hurtighed efter operationen den 9. april 1999 havde foretaget undersøgelser, som havde været egnede til at opdage forsnævringen af tarmens passage på et tidligere tidspunkt end den 13. august 1999. Landsretten fandt dog, blandt andet på grundlag af en indhentet udtalelse fra Retslægerådet, at kvinden var blevet helbredt for sin tarmsygdom, og at hendes lungefunktion lå inden for det normale. Det var således ikke godtgjort, at kvinden var blevet påført en fysisk skade omfattet af patientforsikringsloven ved operationen den 9. april 1999 eller under det postoperative forløb. Allerede af den grund var der ikke noget erstatningsgrundlag. Patientskadeankenævnet blev derfor frifundet.