Vestre Landsret 28/6-2012

En kvinde havde i november 2006 fået foretaget operation med fjernelse af livmoder. Hun blev i januar 2007 indlagt og opereret for tarmslyng ved et ukompliceret forløb. Hun blev den 16. september 2007 igen indlagt på mistanke om tarmslyng. Der blev foretaget akut CT-scanning af maven, anlagt en ventrikelsonde samt iværksat væskebehandling. Scanningen viste ikke tarmslyng, men en del afføring i tyktarmen, hvorefter der blev givet afføringsmidler. Den 17. og 18. september fortsatte man behandlingen med afføringsmidler. Den 19. september 2007 var der tiltagende smerter, og der blev foretaget en ny CT-scanning, som viste tarmslyng. Der blev opereret akut, hvor man fandt tarmslyng. Hun havde herefter et livstruende og langvarigt sygdomsforløb og blev senere tilkendt førtidspension.

Ved Patientskadeankenævnets afgørelse af 25. juni 2009 tiltrådte nævnet Patientforsikringens afgørelse af 15. oktober 2008, hvorefter hun ikke var berettiget til erstatning for følger efter forsinket diagnosticering, jf. klage- og erstatningslovens (KEL) § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr.1 og 2. Sagen blev indbragt for retten med påstand om, at hun var påført skade som følge af forsinket diagnose af tarmslyng.

For byretten forelå lægefaglige vurderinger fra flere lægekonsulenter, Retslægerådet samt den ledende overlæge på den afdeling, der havde udført behandlingen. Retten lagde særlig vægt på den ledende overlæges vurdering, herunder vidneforklaring. På den baggrund fandt retten det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at kvinden var påført skade ved forsinket diagnosticering af tarmslyng, og at skaden med overvejende sandsynlighed ville være undgået, såfremt hun var diagnosticeret og behandlet efter specialistmålestokken, jf. KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Retten pålagde Patientskadeankenævnet at betale 286.900 kr. i sagsomkostninger.

Dommen blev anket til landsretten af Patientskadeankenævnet, og der blev stillet supplerende spørgsmål til Retslægerådet. Retslægerådet fandt, at undersøgelse, diagnosticering og behandling måtte anses for sufficient og i overensstemmelse med gældende retningslinjer og standard. På den baggrund fandt landsretten det ikke bevist som overvejende sandsynligt, at en erfaren specialist ville have handlet anderledes.

Retten fandt det imidlertid overvejende sandsynligt, at tarmslyngstilfældene og således også den alvorlige tarmslyng, som blev konstateret den 19. september 2007 og de dermed opståede skader var en følge af operation med fjernelse af livmoder i november 2006. Landsretten fandt efter de foreliggende oplysninger i sagen ikke tilstrækkelig grundlag til at vurdere i hvilket omfang betingelserne i § 20, stk. 1, nr. 4 i øvrigt var opfyldt, og sagen blev således hjemvist med henblik på Patientskadeankenævnets stillingtagen til, om betingelserne var opfyldt. I øvrigt fandt retten, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til modparten eller statskassen for nogen af retterne, og retten omgjorde således byrettens sagsomkostningsafgørelse.